Esajas
6 I det år hvor kong Uzzija døde,+ så jeg Jehova sidde højt oppe på en stor trone,+ og den nederste del af hans klædning fyldte hele templet. 2 Oven over ham stod nogle serafer. Hver af dem havde seks vinger. Med to af vingerne dækkede de deres ansigt, med to dækkede de deres fødder, og med to fløj de omkring.
3 Og den ene råbte til den anden:
“Hellig, hellig, hellig er Hærstyrkers Gud, Jehova.+
Hele jorden er fyldt med hans herlighed.”
4 Og dørstolperne kom til at ryste ved lyden af de høje råb,* og huset blev fyldt med røg.+
5 Så sagde jeg: “Det er ude med mig!
Nu er jeg så godt som død,*
for jeg er en mand med urene læber,
og jeg bor blandt et folk med urene læber,+
og nu har jeg set selveste Kongen, Hærstyrkers Gud, Jehova!”
6 Så fløj en af seraferne hen til mig, og i hånden havde han et stykke glødende kul+ som han havde taget fra altret+ med en tang. 7 Han rørte min mund med det og sagde:
“Se! Det har rørt ved dine læber.
Din skyld er fjernet,
og din synd er tilgivet.”*
8 Jeg hørte nu Jehovas stemme sige: “Hvem kan jeg sende, og hvem vil gå for os?”+ Jeg svarede: “Her er jeg! Send mig!”+
9 Han sagde så til mig: “Gå ud og sig til dette folk:
10 Gør dette folks hjerte uimodtageligt,+
lad deres ører høre uden at reagere,+
og lad deres øjne blive klæbet til
så de hverken kan se med deres øjne
eller høre med deres ører
og deres hjerte ikke kan forstå
og de ikke vil vende om og blive helbredt.”+
11 Det fik mig til at spørge: “Hvor længe, Jehova?” Han svarede:
“Indtil byerne er lagt i ruiner og ikke har nogen indbyggere,
indtil husene er uden beboere
og landet er øde og forladt,+
12 indtil Jehova fører menneskene langt væk+
og det meste af landet er mennesketomt.
13 Men der vil stadig være en tiendedel tilbage i det; det vil igen blive brændt af – som et stort træ og som et egetræ hvoraf der stadig er en stub tilbage når det er blevet fældet. Stubben skal være et helligt afkom.”