Ifølge Lukas
6 På en sabbat kom han gående gennem nogle kornmarker, og hans disciple plukkede aks,+ gned dem mellem hænderne og spiste kernerne.+ 2 Nogle af farisæerne sagde: “Hvorfor gør I noget der er forbudt på sabbatten?”+ 3 Men Jesus svarede dem: “Har I aldrig læst hvad David gjorde dengang han og de mænd der var med ham, blev sultne?+ 4 Han gik ind i Guds hus, fik de hellige brød, spiste og gav nogle til sine mænd, selvom det kun er præsterne der har lov til at spise dem.”+ 5 Så sagde han til dem: “Menneskesønnen er Herre over sabbatten.”+
6 På en anden sabbat+ gik han ind i synagogen og begyndte at undervise. Og dér var der en mand hvis højre hånd var lam.*+ 7 De skriftlærde og farisæerne holdt nu skarpt øje med Jesus for at se om han ville helbrede på sabbatten, så de kunne finde noget at anklage ham for.+ 8 Han var klar over hvad de tænkte,+ så han sagde til manden med den lamme* hånd: “Rejs dig og stil dig her i midten.” Og han rejste sig og stillede sig der. 9 Så sagde Jesus til dem: “Jeg spørger jer: Er det tilladt at gøre noget godt eller noget ondt på sabbatten, at redde et liv eller at ødelægge det?”+ 10 Efter at have set rundt på dem alle sagde han til manden: “Ræk din hånd frem.” Det gjorde han, og hånden blev rask. 11 Men de blev rasende og begyndte at tale om hvad de skulle gøre ved Jesus.
12 En af de dage gik han op på bjerget for at bede,+ og hele natten bad han til Gud.+ 13 Og da det blev dag, kaldte han sine disciple til sig, og blandt dem udvalgte han 12, som han kaldte apostle:+ 14 Simon, som han også kaldte Peter, hans bror Andreas, Jakob, Johannes, Filip,+ Bartholomæus, 15 Matthæus, Thomas,+ Alfæus’ søn Jakob, Simon der kaldes “den ivrige”, 16 Jakobs søn Judas og Judas Iskariot, der blev forræder.
17 Og han kom ned sammen med dem og stillede sig på et jævnt sted. En stor skare af hans disciple og en masse mennesker fra hele Judæa og Jerusalem og kystegnen ved Tyrus og Sidon var kommet for at høre ham og for at blive helbredt for deres sygdomme.+ 18 Selv de der var plaget af urene ånder, blev helbredt. 19 Og alle de mange mennesker forsøgte at røre ved ham,+ for der udgik en kraft fra ham+ som helbredte dem alle.
20 Og han så på sine disciple og sagde:
“Lykkelige er I som er fattige,+ for Guds rige er jeres.+
21 Lykkelige er I som sulter nu, for I vil blive mætte.*+
Lykkelige er I som græder nu, for I skal le.+
22 Lykkelige er I når mennesker hader jer,+ og når de udelukker jer,+ skælder jer ud* og stempler jer som onde* på grund af Menneskesønnen.+ 23 I skal juble på den dag og springe af glæde, for jeres belønning er stor i himlen, for det var sådan deres forfædre plejede at behandle profeterne.+
24 Men ve jer som er rige,+ for I har fået hele jeres trøst.+
25 Ve jer som er mætte nu, for I skal sulte.
Ve jer som ler nu, for I skal sørge og græde.+
26 Ve jer når alle mennesker taler godt om jer,+ for sådan behandlede deres forfædre de falske profeter.
27 Men jeg siger til jer som hører efter: Bliv ved med at elske jeres fjender, at gøre godt mod dem der hader jer,+ 28 at velsigne dem der forbander jer, og at bede for dem der fornærmer jer.+ 29 Den der slår dig på den ene kind, ham skal du også vende den anden kind til. Og den der tager din yderklædning, ham skal du også lade tage din underklædning.+ 30 Giv til enhver som beder dig,+ og når nogen tager dine ting, så kræv dem ikke tilbage.
31 Og sådan som I ønsker at andre skal gøre mod jer, sådan skal I gøre* mod dem.+
32 Hvis I elsker dem der elsker jer, hvilken ros kan I så forvente for det? Selv synderne elsker jo de mennesker der elsker dem.+ 33 Og hvis I gør godt mod dem der gør godt mod jer, hvilken ros kan I så forvente for det? Selv synderne gør det samme. 34 Og hvis I låner ud til dem som I regner med betaler tilbage, hvilken ros kan I så forvente for det?+ Selv syndere låner ud til syndere for at få lige så meget igen. 35 I skal tværtimod blive ved med at elske jeres fjender og at gøre godt og at låne ud uden at håbe at få noget igen,+ så vil jeres belønning blive stor, og I vil være Den Højestes sønner, for han er god mod de utaknemmelige og onde.+ 36 Bliv ved med at være barmhjertige, ligesom jeres Far er barmhjertig.+
37 Og hold op med at dømme, så vil I ikke selv blive dømt,+ og hold op med at fordømme, så vil I ikke selv blive fordømt. Bliv ved med at tilgive,* så vil I selv blive tilgivet.*+ 38 Gør jer det til en vane at give,+ så vil man give til jer.+ Man vil tømme et godt, presset og rystet mål med top på ud i jeres favn. For sådan som I udmåler til andre, vil man udmåle til jer.”
39 Han fortalte dem også nogle illustrationer: “Kan en blind lede en blind? Vil de ikke begge falde i et hul?*+ 40 En elev* står ikke over sin lærer, men enhver som er fuldt ud oplært, vil være som sin lærer. 41 Hvorfor ser du så splinten i din brors øje, men opdager ikke bjælken i dit eget øje?+ 42 Hvordan kan du sige til din bror: ‘Bror, lad mig fjerne den splint der er i dit øje’ når du ikke ser bjælken i dit eget øje? Hykler! Fjern først bjælken fra dit eget øje, så vil du kunne se klart nok til at fjerne den splint der er i din brors øje.+
43 Intet godt træ bærer rådden frugt, og intet råddent træ bærer god frugt.+ 44 Ethvert træ kan nemlig kendes på sin frugt.+ For eksempel plukker man ikke figner af tjørn, og man høster heller ikke druer af en tornebusk. 45 Et godt menneske tager noget godt frem fra sit hjerte, men et ondt menneske tager noget ondt frem fra sit hjerte, for hvad hjertet er fuldt af, løber munden over med.+
46 Hvorfor kalder I mig ‘Herre! Herre!’ når I ikke gør hvad jeg siger?+ 47 Enhver der kommer til mig og hører mine ord og handler efter dem, er som ham jeg nu vil fortælle jer om:+ 48 Han er som en mand der ville bygge et hus. Han gravede dybt ned og lagde fundamentet på klippen. Så blev der oversvømmelse, og floden væltede ind mod huset, men den kunne ikke rokke det, for det var bygget godt.+ 49 Enhver der hører og ikke handler efter det,+ er derimod som en mand der byggede et hus på den bare jord uden fundament. Floden væltede ind mod det, og det styrtede straks sammen og blev fuldstændigt ødelagt.”