Daniel

4 “Fra kong Nebukadnesar til alle folkeslag, nationer og sproggrupper på hele jorden: Jeg ønsker jer stor fred! 2 Hermed vil jeg gerne gøre jer bekendt med de tegn og mirakler som Den Højeste Gud har gjort i forbindelse med mig. 3 Hans tegn er storslåede, og hans mirakler viser hans store kraft! Hans rige er et evigt rige, og hans herredømme varer generation efter generation.+

4 Jeg, Nebukadnesar, levede ubekymret i mit hus og trivedes i mit palads. 5 Så fik jeg en drøm der gjorde mig bange. Mens jeg lå på min seng, blev jeg skræmt af nogle billeder og syner der gik gennem mit hoved.+ 6 Derfor gav jeg ordre til at alle Babylons vismænd skulle føres ind til mig så de kunne fortælle mig hvordan drømmen skulle tydes.+

7 Så kom alle de præster der praktiserede magi, spåmændene, kaldæerne* og astrologerne+ ind. Da jeg fortalte dem hvad jeg havde drømt, kunne de ikke sige mig hvordan det skulle tydes.+ 8 Til sidst kom Daniel ind til mig, den mand der har fået navnet Beltshassar+ efter min guds navn,+ og som de hellige guders ånd bor i,+ og jeg fortalte ham om min drøm:

9 ‘Beltshassar, du som er den øverste over de præster der praktiserer magi,+ jeg ved at de hellige guders ånd bor i dig,+ og at ingen gåder er for vanskelige for dig.+ Forklar mig nu de syner jeg så i min drøm, og sig mig hvad drømmen betyder.

10 I de syner der gik gennem mit hoved mens jeg lå på min seng, så jeg et træ+ stå midt på jorden, og det var usædvanligt højt.+ 11 Træet voksede og blev stærkt. Toppen af det nåede op til himlen, og det kunne ses fra den ene ende af jorden til den anden. 12 Det havde smukt løv, det var fyldt med frugter, og der var føde på det til alle. Markens dyr søgte skygge under det, himlens fugle boede i dets grene, og alle skabninger fik føde fra det.

13 Mens jeg lå på min seng og synerne gik gennem mit hoved, så jeg en budbringer,* en hellig, komme ned fra himlen.+ 14 Han råbte højt: “Fæld træet,+ hug dets grene af, ryst bladene af, og spred frugterne! Lad dyrene flygte fra skyggen under det og fuglene fra dets grene. 15 Men lad træstubben og dens rødder* blive i jorden, med bånd af jern og kobber rundt om den, midt i markens græs. Lad den blive vædet af himlens dug, og lad den være dér sammen med dyrene blandt jordens planter.+ 16 Lad dens hjerte forandres så den ikke længere har et menneskehjerte men får et dyrehjerte, og lad syv tider+ gå hen over den.+ 17 Kendelsen er overbragt af budbringere,*+ og dommen er afsagt efter de helliges ord, for at de levende skal vide at Den Højeste er Hersker over menneskenes rige,+ at han giver det til hvem han vil, og at han indsætter selv den ubetydeligste af menneskene over det.”

18 Sådan var den drøm som jeg, kong Nebukadnesar, havde. Og Beltshassar, sig mig nu hvad den betyder, for ingen af de andre vismænd i mit rige har kunnet tyde den for mig.+ Du er i stand til det, for hellige guders ånd bor i dig.’

19 Et øjeblik var Daniel, der havde fået navnet Beltshassar,+ lamslået, og hans tanker gjorde ham bange.

Kongen sagde: ‘Beltshassar, lad dig ikke skræmme af drømmen og tydningen af den.’

Så svarede Beltshassar: ‘Herre, jeg ville ønske at drømmen handlede om dem der hader dig, og at den ville blive opfyldt på dine fjender.

20 Det træ du så – det som voksede og blev stort og stærkt og var så højt at toppen til sidst nåede op til himlen, og som kunne ses på hele jorden,+ 21 det træ som havde smukt løv og mange frugter, og som havde føde til alle, det træ som alle markens dyr boede under, og i hvis grene himlens fugle boede+ – 22 det er dig selv, min konge, for du er blevet stor og mægtig, og din storhed er vokset så den når helt op til himlen,+ og dit herredømme når ud til jordens ender.+

23 Og kongen så en budbringer, en hellig,+ komme ned fra himlen og sige: “Fæld træet og ødelæg det, men lad træstubben og dens rødder* blive i jorden, med bånd af jern og kobber rundt om den, midt i markens græs. Og lad den blive vædet af himlens dug, og lad den være dér sammen med markens dyr indtil syv tider er gået hen over den.”+ 24 Dette er tydningen, konge. Det er Den Højestes afgørelse der vil ramme min herre kongen. 25 Du vil blive drevet væk fra andre mennesker, du vil komme til at bo sammen med markens dyr, og du vil få planter at spise ligesom kvæget. Du vil blive vædet af dug fra himlen,+ og syv tider+ skal gå hen over dig,+ indtil du har forstået at Den Højeste er Hersker over menneskenes rige, og at han giver det til hvem han vil.+

26 Men fordi der blev sagt at træstubben og dens rødder*+ skulle blive tilbage, vil dit rige blive dit igen når du har forstået at det er himlen der har magten. 27 Lyt derfor til mit råd, konge. Tag afstand fra dine synder ved at gøre det der er rigtigt, og fra din uretfærdighed ved at være barmhjertig mod de fattige. Det er muligt at din fremgang så vil fortsætte.’”+

28 Alt dette ramte kong Nebukadnesar.

29 Tolv måneder senere gik han en dag omkring på taget af kongepaladset i Babylon. 30 Og kongen sagde: “Se, er dette ikke det store Babylon som jeg selv har bygget af egen kraft og styrke til at være kongelig bolig til ære for min kongelige værdighed?”

31 Endnu inden kongen havde talt færdig, lød der en stemme fra himlen: “Dette skal du vide, kong Nebukadnesar: ‘Riget er taget fra dig,+ 32 og du vil blive drevet væk fra alle andre mennesker. Du vil komme til at bo sammen med markens dyr, og du vil få planter at spise ligesom kvæget, og syv tider skal gå hen over dig, indtil du har forstået at Den Højeste er Hersker over menneskenes rige, og at han giver det til hvem han vil.’”+

33 I samme øjeblik gik ordet i opfyldelse på Nebukadnesar. Han blev drevet væk fra alle andre mennesker, han begyndte at spise planter ligesom kvæget, og hans krop blev vædet af dug fra himlen. Efterhånden blev hans hår langt som ørnefjer, og hans negle blev som fuglekløer.+

34 “Da hele den tid var gået,+ så jeg, Nebukadnesar, op mod himlen, og jeg fik min forstand tilbage. Jeg priste Den Højeste, og jeg gav pris og ære til ham der lever evigt, for hans herredømme er et evigt herredømme, og hans rige varer fra generation til generation.+ 35 Alle jordens beboere er ingenting i sammenligning med ham, og han gør hvad han vil, med himlens hær og med jordens beboere. Ingen kan hindre ham i det*+ eller sige til ham: ‘Hvad er det du gør?’+

36 I det samme fik jeg min forstand igen, og min kongeværdighed, min herlighed og min glans vendte tilbage.+ Mine embedsmænd og stormænd opsøgte mig, jeg blev genindsat i mit rige, og jeg blev mægtigere end nogensinde før.

37 Jeg, Nebukadnesar, priser og ophøjer og ærer nu himlens Konge+ – for alt hvad han gør, er i overensstemmelse med sandheden, hans veje er retfærdige,+ og han er i stand til at ydmyge de stolte.”+