Det andet brev til korintherne
2 Derfor har jeg besluttet at når jeg kommer igen, skal det ikke være for at gøre jer kede af det, 2 for hvis jeg gør jer kede af det, hvem skal så opmuntre mig? Der er jo ikke andre til det end dem jeg har gjort kede af det! 3 Jeg skrev som jeg gjorde, for at jeg når jeg kommer og besøger jer, ikke skal blive ked af det på grund af dem som jeg ellers skulle glæde mig over.+ Jeg har nemlig tillid til at det der glæder mig, er noget der også vil glæde jer. 4 Det var meget svært for mig at skrive til jer – jeg gjorde det med uro i hjertet og under mange tårer. Det var ikke for at gøre jer kede af det,+ men for at I skulle vide hvor højt jeg elsker jer.
5 Hvis en har bedrøvet nogen,+ er det ikke mig han har bedrøvet, men – for ikke at udtrykke mig for stærkt – til en vis grad jer alle. 6 Den irettesættelse de fleste af jer har givet denne mand, er nok.+ 7 Derfor skal I nu kærligt tilgive ham og trøste ham+ så han ikke bliver helt overvældet af modløshed,+ 8 og jeg tilskynder jer stærkt til at bekræfte jeres kærlighed til ham.+ 9 Jeg skrev også til jer af en anden grund, nemlig for at finde ud af om I virkelig ville være lydige i alt. 10 Hvis I tilgiver en for et eller andet, så gør jeg det også. Ja, hvis jeg har haft noget som helst at tilgive, så har jeg gjort det for jeres skyld – og det er Kristus mit vidne på – 11 for at vi ikke skal blive narret af Satan.+ Vi er jo ikke uvidende om hans planer.+
12 Da jeg kom til Troas+ for at forkynde den gode nyhed om Kristus og der blev åbnet en dør for mig i tjenesten for Herren, 13 fik jeg ingen ro i sindet fordi jeg ikke fandt min bror Titus.+ Derfor tog jeg afsked med disciplene dér og rejste videre til Makedonien.+
14 Men jeg takker Gud, der hele tiden fører os afsted i triumftog sammen med Kristus, og som bruger os til at sprede kundskaben om ham ud som en duft overalt! 15 Vi der forkynder om Kristus, er som en dejlig duft for Gud, og den når både ud til dem der bliver frelst, og dem der går til grunde. 16 For de sidstnævnte er det en lugt af død der fører til død,+ men for de førstnævnte er det en duft af liv der fører til liv. Og hvem er kvalificeret til at udføre denne tjeneste? 17 Det er vi, for vi driver ikke forretning med Guds ord+ som så mange andre gør, men vi taler i al oprigtighed som nogle der er sendt af Gud, ja, med Gud som vidne samarbejder vi med Kristus.