Daniel

8 I kong Belʹsazzars+ tredje regeringsår viste der sig et syn for mig, Daniel, efter det der viste sig for mig først.+ 2 Og i synet så jeg — mens jeg så, befandt jeg mig i borgen Suʹsan,+ der ligger i provinsen Eʹlam+ — og i synet så jeg at jeg var ved vandløbet* Uʹlaj.+ 3 Da jeg løftede mine øjne så jeg, og se, en vædder+ stod foran vandløbet, og den havde to horn. Og de to horn ragede højt op, og det ene var højere end det andet, og det højeste voksede ud sidst.+ 4 Jeg så vædderen stange mod vest* og mod nord og mod syd,* og ingen dyr kunne stå sig imod den, og der var ingen som kunne udfri af dens vold;+ og den gjorde som den ville,* og den optrådte overlegent.

5 Mens jeg betragtede det, se, da kom der en gedebuk+ fra solnedgangen hen over hele jordens* flade, og den rørte ikke jorden; og bukken havde et anseligt horn mellem øjnene.+ 6 Den kom helt hen til vædderen med de to horn, den som jeg havde set stå foran vandløbet,* og den løb imod den med forbitret kraft.

7 Og jeg så den nå hen til vædderen, og den fyldtes af bitterhed imod den; og den stødte til vædderen og brød dens to horn af, og der var ingen kraft i vædderen til at stå sig imod den. Og den kastede den til jorden og trampede på den, og der var ingen til at udfri vædderen af dens vold.+

8 Og gedebukken optrådte meget overlegent,+ men så snart den var blevet mægtig, blev det store horn brudt af, og i stedet for det voksede der fire anselige [horn] ud mod himmelens fire vinde.*+

9 Og ud af det ene af dem kom der endnu et horn, et lille et,+ og det voksede sig meget stort mod syd* og mod solopgangen og mod Prydelsen.*+ 10 Og det voksede helt op til himmelens hær+ og fik nogle af hæren og af stjernerne+ til at falde ned på jorden, hvorpå det trampede på dem.+ 11 Ja, selv over for hærens Fyrste+ optrådte det overlegent, og fra ham blev det stadige [offer]*+ taget bort, og hans helligdoms grundfæstede sted blev omstyrtet.+ 12 Og sammen med det stadige [offer]+ blev en hær overgivet+ på grund af overtrædelse.+ Og sandheden+ kastedes til jorden,+ og det handlede og havde fremgang.+

13 Derpå hørte jeg en hellig+ tale, og en anden hellig sagde til den pågældende som talte: „Hvor lang tid gælder synet om det stadige [offer]+ og overtrædelsen der forårsager ødelæggelse,*+ idet både helligdommen og hæren gøres til noget der nedtrampes?“+ 14 Han sagde da til mig: „Indtil der er gået to tusind og tre hundrede aftener [og] morgener; så skal helligdommen bringes tilbage til sin rette tilstand.“*+

15 Og mens jeg, Daniel, så synet og søgte at forstå det,+ se, da stod der foran mig en der så ud som en mand.*+ 16 Derpå hørte jeg en menneskestemme midt i Uʹlaj,*+ og den råbte og sagde: „Gabriel,*+ giv ham forståelse af det han har set!“+ 17 Så kom han hen til hvor jeg stod, og da han kom derhen, blev jeg slået af rædsel og faldt på mit ansigt. Men han sagde til mig: „Forstå,+ menneskesøn,*+ at* synet gælder endens tid.“+ 18 Mens han talte med mig, faldt jeg imidlertid i dyb søvn med ansigtet mod jorden.+ Han rørte derfor ved mig og rejste mig op hvor jeg havde stået,+ 19 og sagde: „Se, jeg gør dig bekendt med hvad der skal ske i fordømmelsens sidste tid, for det gælder endens fastsatte tid.*+

20 Vædderen med de to horn som du så, er Mediens og Persiens konger,+ 21 og den lodne buk er Grækenlands* konge,+ og det store horn som var mellem dens øjne, er den første konge;+ 22 og når dét blev brudt af, så der til sidst fremstod fire i dets sted,+ vil fire riger fremstå af [hans]* nation, men ikke med hans kraft.

23 Men i deres riges sidste tid, når overtræderne fuldender deres værk, vil der fremstå en konge med bistert ansigt og med forstand på dobbeltbundet tale.*+ 24 Og hans magt skal blive vældig, men ikke ved hans egen magt,+ og han skal ødelægge+ på en måde man undres over, og han skal have fremgang og gennemføre det han har i sinde. Og han skal ødelægge mægtige, også de helliges folk.+ 25 Og ved sin indsigt* vil han få svig til at lykkes i sin hånd.+ Og han vil hovere i sit hjerte,+ og han vil ødelægge mange mens de er ubekymrede.+ Og han vil modstå fyrsternes Fyrste;+ men han skal knuses, dog ikke ved [menneske]hånd.+

26 Og det der blev set vedrørende aftenerne og morgenerne, det som er sagt, er sandhed.*+ Men du skal holde synet hemmeligt, for det gælder først om mange dage.“+

27 Og jeg, Daniel, følte mig udmattet og syg i flere dage.+ Så rejste jeg mig og udførte arbejde for kongen,+ men jeg var slået af forfærdelse over det jeg havde set, og der var ingen som forstod [det].+