Daniel
9 I Ahasveʹrus’* søn Dariʹus’+ første år, han som var af medisk+ æt [og] som var blevet gjort til konge over kaldæernes rige+ — 2 i det første år af hans regeringstid lagde jeg, Daniel, i bøgerne mærke til tallet på de år Jerusalems øde tilstand* skulle vare,+ ifølge Jehovas* ord som var kommet til profeten Jeremias,+ [nemlig] halvfjerds år.+ 3 Jeg rettede da mit ansigt+ mod Jehova,* den [sande] Gud,* for at søge [ham] med bøn+ og anråbelser, med faste og sæk og aske,+ 4 og jeg bad til Jehova min Gud og aflagde bekendelse og sagde:+
„Ak, Jehova,* den [sande] Gud,* den store+ og frygtindgydende, som holder fast ved pagten+ og den loyale hengivenhed*+ over for dem der elsker ham og holder hans bud,+ 5 vi har syndet+ og forbrudt os og handlet ugudeligt og gjort oprør,+ og man har vendt sig bort fra dine bud og lovbud.+ 6 Vi har ikke hørt på dine tjenere profeterne,+ som i dit navn har talt til vore konger, vore fyrster og vore forfædre, og til hele folket i landet.*+ 7 Dig, Jehova,* tilhører retfærdigheden, men vi har et ansigt fuldt af skam, som i dag,+ vi, Judas mænd* og Jerusalems indbyggere og hele Israel, både de der er nær ved og de der er langt borte, i alle de lande du fordrev dem til, på grund af den troløshed de havde vist dig.+
8 Jehova,* vi har et ansigt fuldt af skam, vi, vore konger, vore fyrster og vore forfædre, for vi har syndet imod dig.+ 9 Jehova* vor Gud* tilhører barmhjertigheden+ og tilgivelsen,+ for vi har gjort oprør imod ham.+ 10 Og vi har ikke adlydt* Jehova vor Guds røst og vandret efter de love som han forelagde os ved sine tjenere profeterne.+ 11 Og alle i Israel har overtrådt din lov, og man har vendt sig bort ved ikke at adlyde din røst,+ så du har udøst den forbandelse og den ed over os+ som står skrevet i den [sande] Guds tjener Moses’ lov, for vi har syndet imod Ham.* 12 Derfor opfyldte han de ord som han havde udtalt imod os+ og imod vore dommere der dømte os,+ ved at bringe så stor en ulykke over os at der ikke under den ganske himmel er gjort det der er gjort mod Jerusalem.+ 13 Sådan som der står skrevet i Mose lov,+ er hele denne ulykke kommet over os,+ og vi har ikke formildet Jehova vor Guds* ansigt ved at vende om fra vor brøde+ og ved at vise indsigt i din sandhed.+
14 Og Jehova vågede over ulykken og bragte den til sidst over os,+ for Jehova vor Gud er retfærdig i alle de gerninger han har gjort, og vi har ikke adlydt* hans røst.+
15 Og nu, Jehova* vor Gud, du som med stærk hånd førte dit folk ud fra Ægyptens land+ og gjorde dig et navn som [du har] den dag i dag:+ vi har syndet,+ vi har handlet ugudeligt. 16 Jehova,* måtte din vrede og din forbitrelse dog vende sig fra din by Jerusalem, dit hellige bjerg,+ i overensstemmelse med alle dine retfærdighedsgerninger;+ for ved vore synder og ved vore forfædres misgerninger+ er Jerusalem og dit folk blevet til skændsel blandt alle rundt omkring os.+ 17 Og hør nu, vor Gud,* din tjeners bøn og hans anråbelser, og lad dit ansigt lyse+ over din helligdom som ligger øde,+ for [din egen] skyld, Jehova.* 18 Bøj dit øre, min Gud, og hør.+ Lad dine øjne være åbne og se vor øde tilstand og den by som kaldes ved dit navn;*+ for det er ikke på grund af vore retfærdighedsgerninger at vi fremfører vore ydmyge bønner for dig,+ men på grund af din store barmhjertighed.+ 19 Jehova,* hør.+ Jehova,* tilgiv [os].+ Jehova,* giv agt og grib ind.+ For din egen skyld, min Gud, tøv ikke.+ For dit navn er nævnt over din by og dit folk.“+
20 Mens jeg endnu talte og bad og bekendte min synd+ og mit folk Israels synd,+ ja, fremførte min ydmyge bøn for Jehova min Gud vedrørende min Guds hellige bjerg,+ 21 og mens jeg endnu fremsagde min bøn, da ankom manden* Gabriel*+ — som jeg, overvældet af træthed,* havde set i synet i begyndelsen+ — hos mig ved tidspunktet for aftenofferet.+ 22 Han gav [mig] nu forståelse og talte med mig og sagde:
„Daniel, nu er jeg draget ud for at give dig indsigt sammen med forståelsen.+ 23 Allerede ved begyndelsen af dine ydmyge bønner udgik et ord, og jeg er selv kommet for at aflægge beretning, for du er højt skattet.+ Så mærk+ dig sagen og forstå det du ser.
24 Der er fastsat* halvfjerds uger* over dit folk+ og over din hellige by,+ til at gøre ende på overtrædelsen+ og bringe synd til ophør+ og skaffe soning* for brøde+ og indføre varig retfærdighed+ og sætte segl+ på* syn og profet* og salve Det Allerhelligste.*+ 25 Og du skal vide og have den indsigt [at] fra ordet+ om at genrejse og genopbygge Jerusalem udgår,+ indtil Messias,*+ Føreren,+ vil der være syv uger og toogtres uger.+ Det vil blive genrejst og genopbygget med torv og voldgrav, men under tidernes trængsel.
26 Og efter de toogtres uger vil Messias* blive ryddet bort+ uden at have noget.*+
Og folket som tilhører en fører der kommer, vil ødelægge+ byen og det hellige sted.+ Og enden på det* vil komme med oversvømmelse. Og indtil enden vil der være krig; det der er truffet afgørelse om, er ødelæggelse.+
27 Og han skal lade pagten+ stå ved magt* for de mange* i én uge;+ og i midten af ugen vil han få slagtoffer og offergave til at ophøre.+
Og på afskyelighedernes vinge* [kommer] en der forårsager ødelæggelse;*+ og indtil udslettelsen vil det der er truffet afgørelse om, blive udøst* over den der ligger øde.“*+