Ifølge Johannes

11 Nu var en mand ved navn Lazarus syg. Han var fra Betania, den landsby hvor Maria og hendes søster Martha boede.+ 2 Det var den Maria der hældte parfumeret olie over Herren og tørrede hans fødder med sit hår,+ og det var hendes bror Lazarus der var syg. 3 Hans søstre sendte derfor bud til Jesus og sagde: “Herre, den du holder af, er syg.” 4 Men da Jesus hørte det, sagde han: “Den sygdom vil ikke ende med døden, men med at Gud bliver æret+ så Guds Søn kan blive æret ved den.”

5 Jesus elskede Martha og hendes søster og Lazarus. 6 Men selvom han hørte at Lazarus var syg, blev han hvor han var, i to dage. 7 Derefter sagde han til disciplene: “Lad os gå til Judæa igen.” 8 Disciplene sagde til ham: “Rabbi,+ det er ikke længe siden judæerne ville stene dig,+ og så vil du dertil igen?” 9 Jesus svarede: “Der er 12 timer med dagslys, ikke?+ Hvis nogen vandrer i dagslys, snubler han ikke over noget, for han ser denne verdens lys. 10 Men hvis nogen vandrer om natten, snubler han, for lyset er ikke i ham.”

11 Efter at have sagt det tilføjede han: “Vores ven Lazarus sover,+ men jeg tager hen for at vække ham.” 12 Disciplene sagde så til ham: “Herre, hvis han sover, vil han blive rask.” 13 Jesus havde talt om hans død. Men de troede at han talte om almindelig søvn. 14 Jesus sagde nu ligeud: “Lazarus er død,+ 15 og for jeres skyld glæder jeg mig over at jeg ikke var der, så I kan få tro. Men lad os tage hen til ham.” 16 Så sagde Thomas, der blev kaldt Tvillingen, til de andre disciple: “Lad os gå med så vi kan dø sammen med ham.”+

17 Da Jesus nåede frem, havde Lazarus allerede været i graven* i fire dage. 18 Betania lå i nærheden af Jerusalem, omkring tre kilometer* derfra. 19 Og mange af jøderne var kommet til Martha og Maria for at trøste dem fordi deres bror var død. 20 Da Martha hørte at Jesus var på vej, gik hun ud for at møde ham, men Maria+ blev siddende hjemme. 21 Martha sagde så til Jesus: “Herre, hvis du havde været her, var min bror ikke død. 22 Og selv nu ved jeg at uanset hvad du beder Gud om, så vil Gud give dig det.” 23 Jesus sagde til hende: “Din bror skal opstå.” 24 “Jeg ved at han skal opstå i opstandelsen+ på den yderste dag,” svarede Martha. 25 Jesus sagde til hende: “Jeg er opstandelsen og livet.+ Den der tror på mig, skal komme til live selvom han dør, 26 og enhver der lever og tror på mig, skal aldrig dø.+ Tror du på det?” 27 “Ja, Herre,” svarede hun, “jeg tror på at du er Kristus, Guds Søn, den der skulle komme til verden.” 28 Efter at have sagt det gik hun hjem og kaldte på sin søster Maria. Uden at andre kunne høre det, sagde hun: “Læreren+ er her og spørger efter dig.” 29 Da hun hørte det, rejste hun sig straks og gik ud til ham.

30 Jesus var endnu ikke kommet ind i landsbyen, men han var stadig der hvor Martha havde mødt ham. 31 De jøder der var i huset hos Maria for at trøste hende, så at hun straks rejste sig og gik, og de fulgte efter hende, for de regnede med at hun ville gå ud til graven*+ for at græde. 32 Da Maria kom hen hvor Jesus var, og fik øje på ham, kastede hun sig ned for hans fødder og sagde til ham: “Herre, hvis du havde været her, var min bror ikke død.” 33 Da Jesus så at hun græd, og at de jøder der var fulgt med hende, græd, sukkede han ved sig selv* og blev stærkt berørt. 34 “Hvor har I lagt ham?” spurgte han. “Herre, kom og se,” svarede de. 35 Jesus begyndte at græde.+ 36 Så sagde jøderne: “Se hvor meget han holdt af ham!” 37 Men nogle af dem sagde: “Kunne manden der åbnede den blindes øjne,+ ikke også have forhindret at Lazarus døde?”

38 Jesus sukkede igen ved sig selv og kom så til graven.* Det var en hule, og der var rullet en sten for indgangen. 39 Jesus sagde: “Rul stenen væk.” Martha, den dødes søster, sagde til ham: “Herre, han lugter sikkert allerede, for der er gået fire dage.” 40 Jesus sagde til hende: “Fortalte jeg dig ikke at hvis du tror, skal du se Guds herlighed?”+ 41 Så fjernede de stenen. Jesus kiggede op mod himlen+ og sagde: “Far, jeg takker dig fordi du har hørt mig. 42 Jeg ved jo at du altid hører mig, men jeg sagde det for at alle der står her, kan tro på at du har sendt mig.”+ 43 Da han havde sagt det, råbte han højt: “Lazarus, kom ud!”+ 44 Manden der havde været død, kom ud med tøjstrimler viklet om fødderne og hænderne og med et klæde om ansigtet. Jesus sagde til dem: “Hjælp ham fri, og lad ham gå.”

45 Mange af de jøder der var kommet til Maria og havde set hvad han havde gjort, fik tro på ham,+ 46 men nogle af dem gik til farisæerne og fortalte hvad Jesus havde gjort. 47 Så sammenkaldte de øverste præster og farisæerne Sanhedrinet og sagde: “Hvad skal vi gøre? Den mand udfører jo mange mirakler.*+ 48 Hvis vi lader ham fortsætte på den måde, vil alle få tro på ham, og romerne vil komme og tage både vores tempel* og vores nation.” 49 Men en af dem, Kajfas,+ der var ypperstepræst det år, sagde til dem: “I har slet ikke fattet noget, 50 og I har ikke tænkt på at det er bedre for jer at ét menneske dør for folket, end at hele nationen går til grunde.” 51 Det var ikke noget han selv fandt på at sige, men han var ypperstepræst det år, så han profeterede at Jesus skulle dø for folket, 52 og ikke blot skulle han dø for folket men også for at forene dem af Guds børn der var spredt rundt om. 53 Fra den dag lagde de så planer om at dræbe ham.

54 Derfor viste Jesus sig ikke længere offentligt blandt jøderne, men han tog ud til egnen tæt ved ørkenen, til en by der hedder Efraim,+ og der blev han sammen med disciplene. 55 Nu var jødernes påske+ nær, og mange fra landdistrikterne tog op til Jerusalem før påsken for at rense sig ceremonielt. 56 De ledte efter Jesus, og mens de stod rundt om i templet, sagde de til hinanden: “Hvad mener I? Kommer han slet ikke til højtiden?” 57 Men de øverste præster og farisæerne havde givet ordre til at hvis nogen fandt ud af hvor Jesus var, skulle de melde det så han kunne blive arresteret.