Ifølge Lukas
19 Han kom så ind i Jeriko og var på vej gennem byen. 2 Her var der en mand som hed Zakæus. Han var overskatteopkræver, og han var rig. 3 Han forsøgte at komme til at se hvem denne Jesus var, men fordi han ikke var så høj, kunne han ikke se noget for menneskemængden. 4 Så han løb i forvejen og klatrede op i et morbærfigentræ for at kunne se Jesus, for han ville komme den vej forbi. 5 Da Jesus kom til stedet, så han op og sagde til ham: “Zakæus, skynd dig at komme ned, for i dag vil jeg være gæst i dit hus.” 6 Så skyndte han sig ned og tog glad imod ham som sin gæst. 7 Alle der så det, mumlede vredt: “Han er gået ind for at besøge en mand der er en synder.”+ 8 Men Zakæus rejste sig og sagde til Herren: “Se! Halvdelen af hvad jeg ejer, Herre, giver jeg til de fattige, og hvad jeg end har afpresset nogen,* giver jeg firdobbelt tilbage.”+ 9 Til det sagde Jesus: “I dag er der kommet frelse til dette hus, for han er også en søn af Abraham. 10 Menneskesønnen er nemlig kommet for at opsøge og frelse dem der er blevet væk.”+
11 Mens de lyttede til ham, fortalte han endnu en lignelse. Han var nemlig tæt på Jerusalem, og de troede at Guds rige ville vise sig med det samme.+ 12 Så han sagde: “En mand fra en fornem familie rejste til et fjernt land+ for at modtage kongemagt og så vende tilbage. 13 Han kaldte ti af sine trælle til sig, gav dem ti miner* og sagde til dem: ‘Gør forretning med dem indtil jeg kommer.’+ 14 Men hans landsmænd hadede ham og sendte en delegation efter ham for at sige: ‘Vi vil ikke have dig som konge over os.’
15 Da han til sidst kom tilbage efter at have fået kongemagten,* kaldte han på de trælle som han havde givet pengene,* så han kunne få at vide hvad de havde tjent ved at gøre forretning.+ 16 Så trådte den første frem og sagde: ‘Herre, din mine har indtjent ti miner.’+ 17 Han sagde til ham: ‘Flot klaret, gode træl! Du har vist dig trofast i en meget lille sag, derfor får du myndighed over ti byer.’+ 18 Nu kom den anden og sagde: ‘Herre, din mine har indbragt fem miner.’+ 19 Til ham sagde han: ‘Du skal være over fem byer.’ 20 Men så kom endnu en og sagde: ‘Herre, her er din mine, som jeg har haft skjult i et tørklæde. 21 Ser du, jeg var bange for dig, for du er en streng mand. Du tager ud hvad du ikke har sat ind, og du høster hvad du ikke har sået.’+ 22 Han sagde til ham: ‘Efter dine egne ord dømmer jeg dig, onde træl. Du vidste altså at jeg er en streng mand der tager ud hvad jeg ikke har sat ind, og høster hvad jeg ikke har sået?+ 23 Hvorfor satte du så ikke mine penge* i en bank? Så kunne jeg have hævet dem med renter da jeg kom.’
24 Han sagde så til dem der stod der: ‘Tag minen fra ham og giv den til ham der har de ti miner.’+ 25 Men de sagde til ham: ‘Herre, han har ti miner!’ 26 Han svarede: ‘Jeg siger jer at enhver der har, vil få mere, men fra den der ikke har, vil man tage selv den smule han har.+ 27 Men før mine fjender herhen, dem der ikke ville have mig som konge, og henret dem mens jeg ser det.’”
28 Efter at have fortalt dette gik han videre op mod Jerusalem. 29 I nærheden af Betfage og Betania, ved det bjerg der kaldes Oliebjerget,+ sendte han to af disciplene afsted+ 30 og sagde til dem: “Gå ind i landsbyen derovre. Når I kommer derind, vil I se et føl der står bundet, og som ingen nogensinde har siddet på. Løs det og kom med det. 31 Og hvis nogen spørger jer: ‘Hvorfor løser I det?’, skal I sige: ‘Herren skal bruge det.’” 32 De to disciple gik så, og de fandt føllet, nøjagtigt som han havde sagt.+ 33 Men da de løste føllet, sagde dets ejere til dem: “Hvorfor løser I føllet?” 34 De sagde: “Herren skal bruge det.” 35 De kom så hen til Jesus med det og kastede deres yderklæder på det, og Jesus satte sig op på føllet.+
36 Da han kom ridende, bredte folk deres yderklæder ud på vejen.+ 37 Så snart han nærmede sig det sted hvor vejen går ned ad Oliebjerget, begyndte hele forsamlingen af disciple at juble og at lovprise Gud for alle de mirakler* de havde set. 38 De råbte: “Velsignet er den der kommer som Kongen i Jehovas* navn! Fred i himlen, og ære til Gud i det højeste!”+ 39 Men nogle farisæere i menneskemængden sagde til ham: “Lærer, irettesæt dine disciple.”+ 40 “Jeg siger jer,” svarede han, “hvis de ikke sagde noget, ville stenene råbe.”
41 Da han kom nærmere, betragtede han byen og græd over den+ 42 mens han sagde: “Hvis du, ja, du, på denne dag havde været klar over hvad der fører til fred – men nu er det skjult for dine øjne.+ 43 For der skal komme dage hvor dine fjender vil bygge en barriere af spidse pæle* omkring dig, omringe dig og belejre dig* fra alle sider.+ 44 De vil jævne dig og dine børn i dig med jorden,+ og der vil ikke ligge to sten oven på hinanden,*+ for du var ikke opmærksom på den tid hvor du blev inspiceret.”
45 Så gik han ind i templet og begyndte at jage dem ud der solgte,+ 46 og han sagde til dem: “Der står skrevet: ‘Mit hus skal være et bedehus.’+ Men I har gjort det til et tilholdssted for røvere.”+
47 Han fortsatte med at undervise i templet hver dag. De øverste præster og de skriftlærde og folkets førende mænd prøvede at finde en måde at dræbe ham på,+ 48 men de kunne ikke finde ud af hvordan de skulle få det gjort, for der var hele tiden folk omkring ham der ville høre hvad han sagde.+