Ifølge Lukas
23 Så rejste hele forsamlingen sig og førte ham til Pilatus.+ 2 Og de begyndte at anklage ham+ og sige: “Denne mand tilskynder vores nation til oprør, forbyder at man betaler skat til kejseren,+ og siger at han selv er Kristus, en konge.”+ 3 Pilatus spurgte ham: “Er du jødernes konge?” Som svar sagde han: “Du siger det selv.”+ 4 Så sagde Pilatus til de øverste præster og folkeskarerne: “Jeg kan ikke se at denne mand er skyldig i noget.”+ 5 Men de blev ved: “Han ophidser folket ved at undervise i hele Judæa, ja, helt fra Galilæa og hertil.” 6 Da Pilatus hørte det, spurgte han om manden var galilæer. 7 Efter at have fået bekræftet at han kom fra det område der hørte under Herodes,+ sendte han ham til Herodes, som også var i Jerusalem i de dage.
8 Da Herodes så Jesus, blev han meget glad. Han havde nemlig længe ønsket at møde Jesus, for han havde hørt om ham,+ og han håbede på at se ham udføre et mirakel. 9 Han begyndte så at stille ham mange spørgsmål, men Jesus svarede ham ikke.+ 10 De øverste præster og de skriftlærde rejste sig imidlertid igen og igen og anklagede ham voldsomt. 11 Så gav Herodes og hans soldater sig til at håne ham,+ og han gjorde nar af ham+ ved at give ham en flot* dragt på og sendte ham så tilbage til Pilatus.+ 12 Den dag blev Herodes og Pilatus venner. De havde nemlig været fjender.
13 Pilatus kaldte så de øverste præster, lederne og folket sammen 14 og sagde til dem: “I har ført denne mand til mig og beskyldt ham for at tilskynde folket til oprør. Nu har jeg forhørt ham foran jer, og jeg kan ikke se at denne mand er skyldig i noget af det I anklager ham for.+ 15 Det kunne Herodes heller ikke, for han sendte ham tilbage til os. Han har ikke gjort noget der kræver dødsstraf. 16 Jeg vil derfor piske ham+ og løslade ham.” 17 —— 18 Men hele folkemængden råbte: “Væk med ham, vi vil have Barabbas løsladt!”+ 19 (Denne mand var blevet kastet i fængsel for at stifte et oprør i byen og for mord). 20 Igen talte Pilatus til dem, for han ville gerne løslade Jesus.+ 21 Så begyndte de at råbe: “Pælfæst ham! Pælfæst ham!”*+ 22 For tredje gang sagde han til dem: “Hvorfor? Hvad forkert har denne mand gjort? Jeg kan ikke se at han har gjort noget der kræver dødsstraf.+ Jeg vil derfor piske ham og løslade ham.” 23 Så råbte de højere og krævede at han skulle pælfæstes,* og de skreg så højt+ 24 at Pilatus besluttede at rette sig efter deres krav. 25 Han løslod den mand de krævede, som var kastet i fængsel for at tilskynde til oprør og for mord, men han overgav Jesus til at blive henrettet og lod dem altså få deres vilje.
26 Mens de førte ham væk, greb de fat i Simon fra Kyrene, der var på vej ind fra landet, og de lagde torturpælen på ham for at han skulle bære den bag efter Jesus.+ 27 Der var rigtig mange der fulgte efter ham, også kvinder som blev ved med at slå sig selv af sorg og komme med klageråb over ham. 28 Jesus vendte sig mod kvinderne og sagde: “Jerusalems døtre, hold op med at græde over mig. Græd i stedet over jer selv og jeres børn,+ 29 for der kommer dage hvor folk vil sige: ‘Lykkelige er de barnløse kvinder, som ikke har født og ikke har givet bryst!’+ 30 Så vil man sige til bjergene: ‘Fald over os!’ og til højene: ‘Dæk os!’+ 31 Hvis det er hvad der sker når træet er saftigt, hvad vil der så ske når det er vissent?”
32 To andre mænd, to forbrydere, blev også ført ud for at blive henrettet sammen med ham.+ 33 Og da de kom til det sted der kaldes Hovedskallen,+ naglede de ham til pælen. De anbragte ham mellem forbryderne. Den ene var til højre for ham, og den anden var til venstre for ham.+ 34 Men Jesus sagde: “Far, tilgiv dem, for de ved ikke hvad de gør.”+ Desuden delte de hans tøj ved at kaste lod om det.+ 35 Imens stod folket og så på. Men lederne sagde hånligt: “Andre har han frelst. Lad ham frelse sig selv hvis han er Guds Kristus, den udvalgte.”+ 36 Også soldaterne gjorde nar af ham, og de kom hen og tilbød ham sur vin+ 37 og sagde: “Hvis du er jødernes konge, så frels dig selv.” 38 Der var også en indskrift oven over ham: “Dette er jødernes konge.”+
39 En af forbryderne som hang der, sagde spottende til ham:+ “Du er Kristus, er du ikke? Så frels dig selv og os!” 40 Det fik den anden til at irettesætte ham og sige: “Frygter du slet ikke Gud, nu hvor du har fået den samme dom? 41 Vores straf er helt på sin plads, vi får jo hvad vi fortjener for det vi har gjort, men denne mand har ikke gjort noget forkert.” 42 Så sagde han: “Jesus, husk mig når du kommer i dit rige.”+ 43 Og han sagde til ham: “Det siger jeg dig i dag: Du skal være med mig i Paradiset.”+
44 Det var nu omkring den sjette time, og alligevel blev det mørkt i hele landet* indtil den niende time,+ 45 for solens lys forsvandt. Og forhænget i helligdommen+ blev flænget midt igennem.+ 46 Jesus råbte højt: “Far, i dine hænder betror jeg min ånd.”+ Efter at have sagt det udåndede han.+ 47 Da officeren så hvad der skete, begyndte han at lovprise Gud med ordene: “Denne mand var virkelig retfærdig.”+ 48 Og da alle de mange mennesker der var kommet for at se henrettelsen, havde set hvad der skete, gik de hjem mens de slog sig for brystet. 49 Og alle de der kendte ham, stod et stykke væk. Også de kvinder der var fulgt med ham fra Galilæa, var til stede og så disse ting.+
50 Nu var der en mand ved navn Josef, et medlem af Rådet,* og han var en god og retfærdig mand.+ 51 (Han havde ikke stemt for deres plan eller støttet deres handlinger). Han var fra Arimatæa, en af judæernes byer, og han ventede på Guds rige. 52 Denne mand gik til Pilatus og bad om lov til at begrave Jesus. 53 Og han tog hans lig ned+ og svøbte det ind i fint linned, og han lagde det i en udhugget klippegrav+ hvor der endnu ikke havde ligget nogen. 54 Nu var det forberedelsesdag,+ og sabbatten+ nærmede sig. 55 Men kvinderne som var kommet fra Galilæa sammen med Jesus, fulgte efter og så graven og hvor hans lig blev lagt,+ 56 og de gik hjem for at tilberede aromatiske stoffer og parfumerede olier. Men naturligvis hvilede de på sabbatten,+ som buddet krævede.