Til galaterne
4 Lad mig sige det sådan: Så længe en arving er barn, er der ikke forskel på ham og en træl i huset, selvom han skal være herre over alle ting, 2 men han er under formyndere og forvaltere indtil den dag hans far på forhånd har fastsat. 3 På samme måde var vi også, mens vi var børn, slavebundet af de normer der er grundlæggende i denne verden.+ 4 Men da den fastsatte tid var kommet, sendte Gud sin søn, som blev født af en kvinde+ og var under Loven,+ 5 for at han kunne løskøbe dem der var under Loven,+ og vi kunne blive adopteret som sønner.+
6 Men fordi I er sønner, har Gud ladet den hellige ånd,+ som hans Søn har, komme ind i vores hjerter,+ og den råber: “Abba, Far!”+ 7 Altså er du ikke længere træl men søn. Og når du er søn, har Gud også gjort dig til arving.+
8 Dengang I ikke kendte Gud, var I trælle for nogle der slet ikke var guder. 9 Men nu hvor I har lært Gud at kende, eller snarere nu hvor I er blevet kendt af Gud, hvordan kan det så være at I vender tilbage til de svage+ og fattige ting, de normer der er grundlæggende i denne verden, og ønsker at være slavebundet af dem igen?+ 10 I overholder pedantisk dage, måneder,+ perioder og år. 11 Jeg er bange for at alle mine anstrengelser for jer har været forgæves.
12 Brødre, jeg beder jer: Bliv som jeg er nu – jeg har selv været som I er.+ I har ikke behandlet mig dårligt. 13 I ved jo at det var på grund af en fysisk sygdom at jeg første gang fik lejlighed til at forkynde den gode nyhed for jer. 14 Og selvom min fysiske tilstand var en prøvelse* for jer, behandlede I mig ikke med foragt og afsky,* men I tog imod mig som I ville have modtaget en engel fra Gud eller modtaget Kristus Jesus. 15 Hvad er der blevet af den glæde I havde? Jeg er sikker på at hvis det havde været muligt, så ville I have revet jeres øjne ud og givet dem til mig.+ 16 Er jeg nu blevet jeres fjende fordi jeg fortæller jer sandheden? 17 Der er nogle der er ivrige efter at overtale jer, men ikke i en god hensigt. De ønsker at skille jer fra mig sådan at I kan blive ivrige efter at følge dem. 18 Det er selvfølgelig godt at nogen viser jer opmærksomhed, hvis det altså er i en god hensigt og ikke kun når jeg er hos jer. 19 Mine kære børn+ – nu oplever jeg igen en smerte ligesom fødselsveer på grund af jer, lige indtil I er kommet til at ligne Kristus i jeres personlighed.* 20 Jeg ville ønske at jeg kunne være hos jer nu, og at jeg kunne tale til jer på en anden måde, for jeg ved ikke hvad jeg skal stille op med jer.
21 Sig mig, I som gerne vil være under Loven:+ Hører I ikke hvad Loven siger? 22 For eksempel står der skrevet at Abraham fik to sønner, én med tjenestepigen+ og én med den frie kvinde.+ 23 Tjenestepigens søn blev til på naturlig måde,+ mens den frie kvindes søn blev til i kraft af et løfte.+ 24 Dette kan forstås som et symbolsk drama; disse kvinder står nemlig for to pagter. Den ene pagt, den fra Sinajs Bjerg,+ føder børn til slaveri. Den er som Hagar. 25 Hagar skildrer Sinaj,+ et bjerg i Arabien, og hun svarer til det nuværende Jerusalem, for det er i slaveri med sine børn. 26 Men det Jerusalem som er oventil, er frit, og det er vores mor.
27 Der står jo skrevet: “Vær glad, du kvinde der ikke kan blive gravid, du som ikke føder nogen børn. Bryd ud i jubelråb, du kvinde der ikke har fødselsveer, for den forladte kvinde har flere børn end den kvinde som har manden.”+ 28 Og I, brødre, er børn i kraft af løftet, på samme måde som Isak var.+ 29 Men ligesom den søn der var blevet til på naturlig måde, begyndte at forfølge ham der var blevet til ved hjælp af ånden,+ sådan er det også nu.+ 30 Men hvad siger Skriften? “Jag tjenestepigen og hendes søn væk, for tjenestepigens søn skal i hvert fald ikke arve sammen med den frie kvindes søn.”+ 31 Altså, brødre, er vi ikke børn af en tjenestepige, men børn af den frie kvinde.