Lukas

14 Og ved en lejlighed da han på sabbatten kom ind i huset hos en af farisæernes ledere for at spise et måltid,+ holdt de skarpt øje med ham.+ 2 Og se, foran ham var der en mand som havde vattersot. 3 Det fik Jesus til at tale til de lovkyndige og farisæerne og sige: „Er det tilladt at kurere på sabbatten eller er det ikke?“+ 4 Men de tav. Så tog han fat i [manden], helbredte ham og sendte [ham] bort. 5 Og han sagde til dem: „Hvem af jer vil ikke på sabbatsdagen, hvis hans søn eller okse falder i en brønd,+ straks trække dem op?“+ 6 Og de kunne ikke svare ham på dette.+

7 Over for de indbudte brugte han nu en billedtale, da han bemærkede hvordan de udvalgte sig de fornemste pladser, og han sagde til dem:+ 8 „Når du bliver indbudt af nogen til en bryllupsfest, så læg dig ikke på den fornemste plads.+ Måske er en der er mere anset end du, blevet indbudt af ham, 9 og han som indbød dig og ham, vil komme og sige til dig: ’Overlad din plads til denne mand.’ Og så må du med skam begive dig hen for at indtage den nederste plads.+ 10 Derimod skal du, når du bliver indbudt, gå hen og lægge dig på den nederste plads,+ så manden der har indbudt dig vil sige til dig når han kommer: ’Ven, ryk højere op.’ Så bliver det til ære for dig for øjnene af alle som ligger til bords sammen med dig.+ 11 For enhver der ophøjer sig selv vil blive ydmyget, og den der ydmyger sig selv vil blive ophøjet.“+

12 Derefter sagde han også til manden der havde indbudt ham: „Når du giver en middag eller et aftensmåltid, så indbyd ikke dine venner eller dine brødre eller dine slægtninge eller rige naboer. Måske vil de så indbyde dig til gengæld, og det ville være at betale dig tilbage. 13 Nej, når du holder et selskab, så indbyd fattige, krøblinge, halte, blinde,+ 14 og du vil være lykkelig, da de intet har at gengælde dig med. For det vil blive gengældt dig i de retfærdiges opstandelse.“+

15 Da en af dem han lå til bords sammen med hørte dette, sagde han til ham: „Lykkelig er den som holder måltid* i Guds rige.“+

16 [Jesus]* sagde til ham: „Der var en mand som gav et stort aftensmåltid, og han indbød mange.+ 17 Og da timen for aftensmåltidet kom, sendte han sin træl ud for at sige til de indbudte: ’Kom,+ for nu er alt parat.’ 18 Men de begyndte alle som én at undskylde sig.+ Den første sagde til ham: ’Jeg har købt en mark, og jeg er nødt til at gå ud og se på den; jeg beder dig have mig undskyldt.’*+ 19 Og en anden sagde: ’Jeg har købt fem par okser, og jeg er på vej hen for at prøve dem; jeg beder dig have mig undskyldt.’+ 20 En anden igen sagde: ’Jeg har lige taget en hustru til ægte,+ og af den grund kan jeg ikke komme.’ 21 Så kom trællen tilbage og fortalte sin herre dette. Da blev husets herre vred og sagde til sin træl: ’Gå hurtigt ud på byens brede gader og smalle stræder, og før de fattige og krøblingene og de blinde og de halte herind.’+ 22 Efter nogen tid sagde trællen: ’Herre, det du gav besked om er blevet gjort, men der er plads endnu.’ 23 Og herren sagde til trællen: ’Gå ud på vejene+ og de indhegnede steder, og nød dem til at komme ind, så mit hus kan blive fyldt.+ 24 For jeg siger jer: Ingen af de mænd som var indbudt skal smage noget af mit aftensmåltid.’“+

25 Store skarer gik nu med ham, og han vendte sig og sagde til dem: 26 „Hvis nogen kommer til mig og ikke hader sin fader og moder og hustru og sine børn og brødre og søstre, ja endog sin egen sjæl,*+ kan han ikke være min discipel.+ 27 Enhver som ikke bærer sin marterpæl* og følger efter mig, kan ikke være min discipel.+ 28 For eksempel: Hvem af jer som ønsker at bygge et tårn, sætter sig ikke først ned og beregner omkostningerne+ for at se om han har nok til at gøre det færdigt? 29 Ellers får han måske lagt grunden men kan ikke fuldføre det, og alle der ser det begynder måske at gøre nar af ham 30 idet de siger: ’Denne mand begyndte at bygge men kunne ikke fuldføre det.’ 31 Eller hvilken konge som er på march for at møde en anden konge i krig, sætter sig ikke først ned og holder råd om hvorvidt han med ti tusind mand kan stå sig imod den der kommer imod ham med tyve tusind?+ 32 Kan han ikke, sender han, endnu mens den anden er langt borte, en delegation ud for at bede om fred.+ 33 Således kan givetvis ingen af jer som ikke siger farvel til alt hvad han har,+ være min discipel.

34 Salt er bestemt udmærket. Men hvis selv saltet skulle miste sin kraft, hvad kan det så krydres med?+ 35 Det er hverken velegnet i jord eller i gødning. Man smider det ud. Lad den der har ører at høre med, høre efter.“+