Joel
Udstød et krigsråb på mit hellige bjerg.
Det er som når morgenens lys breder sig over bjergene.
Der er et stort og mægtigt folk.+
Aldrig før har der været et folk som det,
og der skal aldrig være et folk som det igen,
i nogen kommende generationer.
Foran dem ligger et land der er som Edens Have,+
men bag dem er der en ubeboelig ødemark;
intet undslipper.
5 Når de springer hen over bjergtoppene, lyder det som stridsvogne,+
som knitrende flammer der fortærer stubmarker,
som et mægtigt folk der stiller op til kamp.+
6 Folkeslag vil være skrækslagne på grund af dem,
og frygten vil stå malet i ansigtet på dem.
7 Som krigere stormer de frem,
klatrer over mure som soldater;
de holder sig alle til deres kurs
og viger ikke fra deres vej.
8 De skubber ikke til hinanden;
de fortsætter alle i den retning de skal.
Hvis nogen bliver ramt af pilene,*
kommer de andre ikke ud af geled.
9 De vælter ind over byen, løber hen over muren.
De kravler op på husene, trænger ind gennem vinduerne som en tyv.
10 Foran dem skælver jorden, og himlen ryster.
Solen og månen er blevet mørke,+
og stjernerne er holdt op med at lyse.
11 Jehova vil hæve stemmen foran sin hær,+ for der er mange i hans lejr.+
Den der gennemfører det Han har sagt, er mægtig,
for Jehovas dag er stor og meget ærefrygtindgydende.+
Hvem kan udholde den?”+
13 I skal flænge jeres hjerte,+ ikke jeres klæder,+
og vende om til Jehova jeres Gud,
for han er medfølende og barmhjertig, han bliver ikke hurtigt vred,+ men er fuld af loyal kærlighed,+
og han vil på ny overveje om straffen skal ramme jer.*
14 Hvem ved om han vil vende tilbage og ændre sin beslutning*+
og efterlade en velsignelse,
et kornoffer og et drikoffer I kan bringe til Jehova jeres Gud?
15 Blæs i horn på Zion!
Udråb* en faste, indkald til et højtideligt stævne.+
16 I skal samle folket og hellige menigheden.+
I skal få de ældre mænd* til at samles, og I skal indsamle børnene og dem der får bryst.+
Lad brudgommen gå ud fra sit inderste kammer og bruden fra sit brudekammer.
‘Jehova, hav medlidenhed med dit folk;
giv ikke nogen lov til at håne dit folk*
ved at lade nationerne herske over det.
Hvorfor skulle folkeslagene sige: “Hvor er deres Gud?”’+
19 Jehova vil svare sit folk:
‘Jeg sender jer korn og ny vin og olie,
og I vil blive mætte.+
Jeg vil ikke længere lade nationerne håne jer.+
20 Jeg vil jage fjenden fra nord langt væk fra jer;
jeg vil jage ham ud til en tør og øde vildmark,
hans fortrop til havet mod øst*
og hans bagtrop til havet mod vest.*
Stanken fra ham vil stige op,
dunsten fra ham vil blive ved med at stige op,+
for Gud vil gøre store ting.’
21 Vær ikke bange, du land.
Du skal fryde dig og juble, for Jehova vil gøre store ting.
22 Vær ikke bange, I vilde dyr,
for vildmarkens græsgange vil blive grønne,+
og træerne vil bære frugt;+
figentræet og vinstokken vil give en stor høst.+
23 I Zions sønner skal fryde jer og juble over Jehova jeres Gud,+
for han vil give jer den rette mængde efterårsregn,
og han vil sende regnskyl ned over jer,
efterårsregn og forårsregn som før.+
24 Tærskepladserne vil være fulde af tærsket korn,
og persekarrene vil flyde over af ny vin og olie.+
25 Og jeg vil give jer en erstatning for de år
hvor græshoppesværmen, de vingeløse græshopper, de grådige græshopper og de altædende græshoppelarver hærgede,
min store hær som jeg sendte imod jer.+
26 I skal spise indtil I er mætte,+
og I skal prise Jehova jeres Guds navn,+
for han har gjort underfulde ting for jer.
Mit folk vil aldrig igen blive ydmyget.+
Mit folk vil aldrig igen blive ydmyget.
28 Efter dette vil jeg udgyde min ånd+ over alle slags mennesker,
og jeres sønner og døtre skal profetere,
jeres gamle mænd skal drømme drømme,
og jeres unge mænd skal se syner.+
29 Og selv over mine trælle og trælkvinder
vil jeg udgyde min ånd i de dage.