Apostlenes Gerninger

10 Nu var der i Cæsarea en mand ved navn Cornelius, en officer i det der blev kaldt den italienske hærafdeling. 2 Han var en troende mand, og han og hele hans husstand havde dyb respekt for Gud. Han gav mange gaver til de fattige og bad ofte inderligt til Gud. 3 Omkring dagens niende time+ så han tydeligt i et syn en engel fra Gud som kom ind til ham og sagde: “Cornelius!” 4 Cornelius stirrede forskrækket på ham og spurgte: “Hvad er der, Herre?” Han sagde til ham: “Gud har hørt dine bønner,+ og han har set at du har givet gaver til de fattige. 5 Så send nu nogle mænd til Joppe og hent en mand der hedder Simon og bliver kaldt Peter. 6 Han er gæst hos Simon, en garver hvis hus ligger ved havet.” 7 Så snart englen som havde talt til ham, var forsvundet, tilkaldte han to af sine tjenere og en troende soldat blandt dem der var i hans tjeneste, 8 og han forklarede dem det hele og sendte dem til Joppe.

9 Næste dag, mens de var på vej og nærmede sig byen, gik Peter op på taget omkring den sjette time for at bede. 10 Men han blev meget sulten og ville gerne have noget at spise. Mens måltidet blev tilberedt, faldt han i trance+ 11 og så himlen åben, og der kom noget ned der lignede en stor linneddug som ved de fire hjørner blev sænket ned til jorden. 12 I den var alle slags firbenede dyr og krybdyr der lever på jorden, og alle slags fugle der flyver på himlen. 13 Så lød der en stemme: “Rejs dig, Peter, slagt* og spis!” 14 Men Peter sagde: “Absolut ikke, Herre, for jeg har aldrig spist noget der er besmittet og urent.”+ 15 Og stemmen lød igen, for anden gang: “Hold op med at kalde det som Gud har erklæret rent, for besmittet.” 16 Tredje gang det skete, blev linneddugen straks taget op til himlen.

17 Mens Peter spekulerede over hvad det syn han havde fået, kunne betyde, havde de mænd Cornelius havde sendt, spurgt sig frem til Simons hus, og de stod nu ved porten.+ 18 De kaldte for at få at vide om Simon der blev kaldt Peter, var gæst der. 19 Mens Peter stadig tænkte over synet, sagde ånden:+ “Tre mænd spørger efter dig. 20 Rejs dig, gå ned og følg uden betænkeligheder med dem, for jeg har sendt dem.” 21 Peter gik så ned til mændene og sagde: “Her er jeg. Det er mig I leder efter. Hvorfor er I kommet?” 22 De sagde: “Cornelius,+ en officer, en retfærdig og gudfrygtig mand der har et godt omdømme hos hele det jødiske folk, har gennem en hellig engel fået besked fra Gud på at hente dig til sit hus for at høre hvad du har at sige.” 23 Så inviterede han dem ind og sørgede for dem som sine gæster.

Dagen efter tog han afsted sammen med dem, og nogle af brødrene fra Joppe fulgte med ham. 24 Næste dag kom han til Cæsarea. Cornelius ventede dem og havde kaldt sine slægtninge og nærmeste venner sammen. 25 Da Peter trådte ind, kom Cornelius ham i møde, faldt på knæ og bøjede sig respektfuldt for ham. 26 Men Peter tog fat i ham og sagde: “Rejs dig, for jeg er også kun et menneske.”+ 27 Mens han snakkede med ham, gik han indenfor og opdagede at der var mange til stede. 28 Han sagde til dem: “I ved godt at det ikke er tilladt for en jøde at være sammen med eller besøge en mand der tilhører et andet folk,+ og alligevel har Gud vist mig at jeg ikke må kalde noget menneske besmittet eller urent.+ 29 Så jeg kom uden indvendinger da der blev sendt bud efter mig. Nu vil jeg gerne spørge hvorfor I har sendt bud efter mig.”

30 Cornelius sagde så: “For præcis fire dage siden, i den niende time, var jeg ved at bede i mit hus. I samme øjeblik stod der en mand i strålende klæder foran mig 31 og sagde: ‘Cornelius, Gud har hørt din bøn og husket de gaver du har givet til de fattige.+ 32 Send derfor nogle til Joppe og få fat i Simon der bliver kaldt Peter. Han er gæst i garveren Simons hus ved havet.’+ 33 Jeg sendte med det samme bud efter dig, og hvor var det venligt af dig at komme. Nu er vi alle til stede foran Gud for at høre alt hvad Jehova har befalet dig at sige.”

34 Peter tog ordet og sagde: “Nu forstår jeg virkelig at Gud ikke gør forskel på nogen,+ 35 men han tager imod alle der har dyb respekt for ham og gør det der er rigtigt – uanset hvilken nation de tilhører.+ 36 Han sendte sit budskab til Israels folk for at forkynde den gode nyhed om fred+ gennem Jesus Kristus – han er alles Herre.+ 37 I ved hvad der har været samtaleemne i hele Judæa, det der begyndte i Galilæa+ efter den dåb som Johannes forkyndte:+ 38 at Gud salvede Jesus fra Nazaret med hellig ånd+ og kraft, og at han gik igennem landet og gjorde godt mod andre og helbredte alle der var undertrykt af Djævelen,+ for Gud var med ham.+ 39 Og vi er vidner om alt det han gjorde både i jødernes land og i Jerusalem, men de gjorde det af med ham ved at hænge ham på en pæl.+ 40 Netop ham oprejste Gud på den tredje dag+ og lod ham blive set af folk, 41 ikke af hele folket men af vidner som Gud i forvejen havde udpeget, nemlig os, der spiste og drak sammen med ham efter at han var blevet oprejst fra de døde.+ 42 Og han befalede os at forkynde for folket og aflægge et grundigt vidnesbyrd+ om at det er ham Gud har udvalgt til at dømme levende og døde.+ 43 Om ham vidner alle profeterne+ og siger at enhver som tror på ham, får sine synder tilgivet i hans navn.”+

44 Mens Peter stadig talte, kom den hellige ånd over alle som hørte Guds ord.+ 45 Og de der var kommet derhen sammen med Peter, de troende der var omskåret, var overrasket over at den hellige ånds frie gave også blev udgydt over folk fra nationerne. 46 De hørte dem nemlig tale på fremmede sprog og ophøje Gud.+ Det fik Peter til at sige: 47 “Hvem kan forhindre at de bliver døbt i vand?+ De har jo modtaget den hellige ånd ligesom vi har.” 48 Og han befalede at de skulle døbes i Jesus Kristus’ navn.+ Så bad de ham om at blive der i nogle dage.