Det første brev til korintherne
13 Hvis jeg kan tale både menneskers og engles sprog men ikke har kærlighed, er jeg kun som en rungende gongong eller et larmende bækken. 2 Og hvis jeg har gaven til at profetere, til at forstå alle de hellige hemmeligheder og ejer al kundskab,+ og hvis jeg har så meget tro at jeg kan flytte bjerge,+ men ikke har kærlighed, er jeg ingenting.*+ 3 Og hvis jeg giver alt hvad jeg ejer, for at bespise andre,+ og hvis jeg er villig til at ofre mit liv* så jeg kan prale af det, men ikke har kærlighed,+ gavner det mig ikke spor.
4 Kærligheden+ er tålmodig+ og venlig.+ Kærligheden er ikke misundelig.+ Den praler ikke, og den bliver ikke stolt,+ 5 opfører sig ikke uanstændigt,+ er ikke selvisk,+ lader sig ikke provokere.+ Den holder ikke regnskab med forurettelser.+ 6 Den glæder sig ikke over uretfærdighed,+ men glæder sig med sandheden. 7 Den tåler alt,+ tror alt,+ håber alt,+ udholder alt.+
8 Kærligheden ophører aldrig. Men gaven til at profetere vil blive afskaffet, evnen til mirakuløst at tale fremmede sprog vil forsvinde, og kundskaben vil blive afskaffet. 9 Vores kundskab er nemlig ufuldstændig,+ og vores profetier er ufuldstændige, 10 men når det fuldstændige kommer, vil det ufuldstændige blive afskaffet. 11 Da jeg var barn, talte jeg som et barn, jeg tænkte som et barn og ræsonnerede som et barn. Men nu hvor jeg er blevet voksen, har jeg aflagt det barnlige. 12 Lige nu ser vi et uklart omrids af tingene, som i et metalspejl, men til den tid vil vi se det hele klart. Den kundskab jeg har nu, er ufuldstændig, men til den tid vil min kundskab være lige så fuldstændig som Guds kendskab til mig. 13 Disse tre vil dog stadig være der: tro, håb og kærlighed. Men den største af dem er kærligheden.+