Galaterne
5 Til en sådan frihed* har Kristus frigjort os.+ Stå derfor fast,+ og lad jer ikke igen spænde i trældoms åg.+
2 Se! Jeg, Paulus, siger jer at hvis I omskæres,+ vil Kristus ikke gavne jer. 3 Og jeg vidner igen for hvert menneske der bliver omskåret, at det er forpligtet til at holde hele loven.+ 4 I er skilt fra Kristus, hvem I end er som prøver at blive erklæret retfærdige ved hjælp af loven;+ I er kommet bort fra hans ufortjente godhed.+ 5 Vi [der er] af ånd, venter jo som følge af tro ivrigt på den retfærdighed vi håber på.*+ 6 For i forhold til Kristus Jesus* er hverken omskærelse eller ikke-omskærelse af nogen betydning,+ men en tro+ der er virksom gennem kærlighed.+
7 I var begyndt at løbe godt.+ Hvem har hindret jer i fortsat at adlyde sandheden?+ 8 Den overtalelse kommer ikke fra ham som kalder jer.+ 9 Lidt surdej gennemsyrer hele dejen.+ 10 Jeg har den tillid+ til jer som er i samhørighed+ med Herren,* at I ikke vil komme til at tænke anderledes; men den som foruroliger+ jer skal bære sin dom,+ uanset hvem han er. 11 Hvad mig angår, brødre, hvis jeg stadig forkynder omskærelse, hvorfor bliver jeg så stadig forfulgt? Så er marterpælen*+ jo fjernet som snublesten.*+ 12 Jeg ville ønske at de der prøver at bringe jer i oprør+ endog ville lade sig kastrere.*+
13 I blev jo kaldet til frihed,+ brødre; blot må I ikke bruge friheden som en anledning for kødet,+ men vær ved kærlighed trælle for hinanden.+ 14 For hele loven er opfyldt+ i én udtalelse: „Du skal elske din næste som dig selv.“+ 15 Men hvis I bliver ved med at bide og fortære hinanden,+ så pas på at I ikke bliver tilintetgjort af hinanden.+
16 Men jeg siger: Bliv ved med at vandre ved ånd,+ så vil I ikke opfylde noget som helst kødeligt ønske.+ 17 For kødet er i sine ønsker imod ånden,+ og ånden imod kødet; for disse står hinanden imod, sådan at det I gerne vil gøre, det gør I ikke.+ 18 Og når I ledes af ånden,+ er I ikke under loven.+
19 Men kødets gerninger er tydelige;+ det er utugt,*+ urenhed,* skamløshed,*+ 20 afgudsdyrkelse, udøvelse af spiritisme,*+ fjendskaber, strid, skinsyge, vredesudbrud, tilfælde af stridbarhed, splittelser, sekter,* 21 tilfælde af misundelse, drikketure,+ sviregilder, og ting som disse. Om dette siger jeg jer forud, sådan som jeg før har sagt, at de der øver sådanne ting+ ikke skal arve Guds rige.+
22 På den anden side er åndens frugt+ kærlighed, glæde, fred, langmodighed, venlighed, godhed,+ tro, 23 mildhed, selvbeherskelse.+ Imod sådanne ting er der ingen lov.+ 24 Og de som tilhører Kristus Jesus har pælfæstet* kødet sammen med dets lidenskaber og ønsker.+
25 Når vi lever ved ånd, så lad os også fortsat vandre regelret ved ånd.+ 26 Lad os ikke blive selvoptagne, så vi udfordrer+ hinanden* og misunder hinanden.+