Ifølge Matthæus

27 Om morgenen drøftede alle de øverste præster og folkets ældste hvordan de kunne få Jesus dræbt.+ 2 Efter at de havde bundet ham, førte de ham afsted og overgav ham til Pilatus, som var statholder.+

3 Da Judas, som havde forrådt Jesus, så at han var blevet dømt til døden, fik han dårlig samvittighed og gik tilbage til de øverste præster og de ældste med de 30 sølvstykker.+ 4 Han sagde: “Jeg syndede da jeg forrådte en uskyldig mand.”* “Hvad kommer det os ved?” svarede de. “Det er dit problem!” 5 Så kastede han sølvstykkerne ind i templet og forlod stedet. Derefter gik han hen og hængte sig.+ 6 Men de øverste præster tog sølvstykkerne og sagde: “Det er ikke tilladt at lægge dem i tempelkassen, for det er blodpenge.” 7 Efter at have drøftet sagen brugte de pengene til at købe pottemagerens mark til begravelsesplads for fremmede. 8 Derfor er den mark indtil i dag blevet kaldt Blodmarken.+ 9 På den måde blev dét opfyldt som profeten Jeremias havde sagt: “Og de tog de 30 sølvstykker, den pris Israels sønner var blevet enige om at betale for ham, 10 og de gav dem som betaling for pottemagerens mark, sådan som Jehova* havde befalet mig.”+

11 Jesus blev nu ført frem for statholderen, som spurgte ham: “Er du jødernes konge?” Jesus svarede: “Du siger det selv.”+ 12 Men da de øverste præster og de ældste anklagede ham, svarede han ikke.+ 13 Så sagde Pilatus til ham: “Hører du ikke alt det de anklager dig for?” 14 Men han svarede ham ikke, nej, han sagde ikke et ord, så statholderen blev meget overrasket.

15 Nu plejede statholderen ved hver højtid at løslade en fange, den som folkemængden ville have.+ 16 Netop på det tidspunkt havde man en berygtet fange der hed Barabbas. 17 Så da de var samlet, sagde Pilatus til dem: “Hvem vil I have at jeg løslader – Barabbas eller Jesus, den såkaldte Kristus?” 18 Pilatus var nemlig klar over at de havde overgivet ham fordi de var misundelige. 19 Desuden havde hans hustru mens han sad på dommersædet, sendt denne besked til ham: “Hav ikke noget med denne retfærdige mand at gøre, for jeg har haft det forfærdeligt i dag på grund af en drøm jeg har haft om ham.” 20 Men de øverste præster og de ældste overtalte folkeskarerne til at bede om at få Barabbas frigivet+ og Jesus slået ihjel.+ 21 Statholderen spurgte dem nu: “Hvem af de to vil I have at jeg løslader?” De sagde: “Barabbas.” 22 Pilatus sagde til dem: “Hvad skal jeg så gøre med Jesus, den såkaldte Kristus?” De sagde alle: “Pælfæst ham!”*+ 23 Han sagde: “Hvorfor? Hvad forkert har han gjort?” Men de råbte bare endnu højere: “Pælfæst ham!”+

24 Pilatus forstod at der ikke var noget at gøre, men at der tværtimod var ved at opstå tumult. Så han tog noget vand, vaskede sine hænder foran folkemængden og sagde: “Jeg er uskyldig i denne mands blod.* Det må blive jeres ansvar.” 25 Hele folket svarede: “Lad hans blod komme over os og over vores børn.”*+ 26 Så løslod han Barabbas, men befalede at Jesus skulle piskes+ og pælfæstes.+

27 Derefter førte statholderens soldater Jesus ind i statholderens residens og samlede hele hærafdelingen omkring ham.+ 28 De klædte ham af og gav ham en skarlagenrød kappe på,+ 29 flettede en krone af tornede grene og satte den på hans hoved og gav ham en kæp* i hans højre hånd. Så knælede de foran ham og gjorde nar af ham og sagde: “Vær hilset,* jødernes konge!” 30 Og de spyttede på ham+ og tog kæppen og begyndte at slå ham i hovedet. 31 Til sidst, efter at de havde gjort nar af ham, tog de kappen af ham, gav ham hans egne yderklæder på og førte ham væk så han kunne blive pælfæstet.+

32 På vej ud traf de en mand fra Kyrene ved navn Simon. Ham pålagde de som tvungen tjeneste at bære hans torturpæl.*+ 33 Og de kom til et sted som bliver kaldt Golgata, det vil sige Hovedskalstedet.+ 34 Her gav de Jesus vin blandet med bitre urter,*+ men efter at have smagt det ville han ikke drikke det. 35 Da de havde naglet ham til pælen, fordelte de hans yderklæder mellem sig ved at kaste lod om dem,+ 36 og de sad og holdt vagt over ham. 37 Over hans hoved anbragte de desuden anklagen mod ham på skrift: “Dette er Jesus, jødernes konge.”+

38 Så blev to røvere hængt på pæle ved siden af ham, den ene til højre for ham og den anden til venstre for ham.+ 39 Og folk der gik forbi, hånede ham+ og rystede på hovedet+ 40 og sagde: “Du som ville rive templet ned og genopbygge det på tre dage,+ frels dig selv! Hvis du er Guds søn, så kom ned fra pælen!”*+ 41 De øverste præster, de skriftlærde og de ældste begyndte også at gøre nar af ham og sige:+ 42 “Andre har han frelst, men sig selv kan han ikke frelse! Han er Israels konge.+ Lad ham komme ned fra pælen,* og så vil vi tro på ham. 43 Han har stolet på Gud. Lad Gud redde ham hvis Han synes om ham.+ Han har jo sagt: ‘Jeg er Guds Søn.’”+ 44 Selv røverne der hang på pæle ved siden af ham, begyndte at håne ham på den måde.+

45 Fra den sjette time* til den niende time* blev det mørkt i hele landet.+ 46 Omkring den niende time råbte Jesus højt: “Elí, Elí, lamá sabaktáni?” Det vil sige: “Min Gud, min Gud, hvorfor har du forladt mig?”+ 47 Nogle af dem der stod der, hørte det og sagde: “Manden kalder på Elias.”+ 48 Straks løb en af dem hen og tog en svamp, dyppede den i sur vin, satte den på en kæp* og lod Jesus drikke af den.+ 49 Men de andre sagde: “Lad ham være! Lad os se om Elias kommer for at redde ham.” 50 Igen råbte Jesus højt, og så døde han.*+

51 I det samme blev forhænget i helligdommen+ flænget i to dele,+ fra øverst til nederst,+ og jorden skælvede, og klipperne revnede. 52 Og gravene* åbnede sig, og ligene af mange af de hellige som var sovet ind, blev rejst op,* 53 og de blev synlige for mange mennesker. (Efter at Jesus var blevet oprejst, kom folk fra gravene og gik ind i den hellige by). 54 Men da officeren og de der sammen med ham holdt vagt over Jesus, så jordskælvet og alt det der skete, blev de meget bange og sagde: “Det var virkelig Guds Søn.”+

55 Der var også mange kvinder som så til på afstand. De var fulgt med Jesus fra Galilæa for at sørge for ham.+ 56 Blandt dem var Maria Magdalene og Maria, Jakobs og Joses’ mor, og desuden Zebedæus’ sønners mor.+

57 Sent om eftermiddagen kom en rig mand fra Arimatæa der hed Josef, som også var blevet en discipel af Jesus.+ 58 Denne mand henvendte sig til Pilatus og bad om lov til at begrave Jesus.+ Så befalede Pilatus at liget skulle udleveres til ham.+ 59 Josef tog liget, svøbte det ind i rent og fint linned+ 60 og lagde det i en ny grav*+ som han havde fået hugget ud til sig selv i klippen. Og efter at have rullet en stor sten for indgangen til graven* gik han derfra. 61 Men Maria Magdalene og den anden Maria blev siddende foran graven.+

62 Næste dag, dagen efter forberedelsesdagen,+ gik de øverste præster og farisæerne sammen til Pilatus 63 og sagde: “Herre, vi er kommet i tanke om hvad den bedrager sagde mens han levede: ‘Efter tre dage vil jeg blive oprejst.’+ 64 Befal derfor at graven skal sikres indtil den tredje dag så hans disciple ikke skal komme og stjæle ham+ og sige til folket: ‘Han er blevet oprejst fra de døde!’ For så ville det sidste bedrag blive værre end det første.” 65 Pilatus sagde til dem: “Jeg giver jer et hold vagter. Gå hen og lad graven sikre så godt I kan.” 66 De gik så hen og sikrede graven ved at forsegle stenen og anbringe vagter.