Ifølge Lukas
8 Kort efter rejste han fra by til by og fra landsby til landsby, og han forkyndte og talte om den gode nyhed om Guds rige.+ Og de tolv var med ham. 2 Det samme var nogle kvinder som Jesus havde befriet for onde ånder og helbredt for sygdomme: Maria der blev kaldt Magdalene,+ som var blevet befriet for syv dæmoner; 3 Johanna+ der var gift med Kuza, Herodes’ betroede mand; Susanna og mange andre kvinder, som sørgede for dem med det de havde.+
4 Da nu mange andre havde sluttet sig til dem der fulgte efter ham fra by til by, sagde han ved hjælp af en lignelse:+ 5 “En landmand gik ud for at så korn. Noget af det han såede, faldt langs vejen og blev trådt ned, og himlens fugle åd det.+ 6 Noget faldt på klippegrund, og efter at det var spiret, visnede det fordi der var for tørt.+ 7 Noget faldt mellem tidsler, og tidslerne som voksede op sammen med det, kvalte det.+ 8 Men noget faldt i den gode jord, og efter at det var vokset op, gav det et udbytte på 100 gange så meget som der var blevet sået.”+ Da han havde sagt det, hævede han stemmen og sagde: “Lad den der har ører at høre med, høre efter.”+
9 Men hans disciple spurgte ham hvad lignelsen betød.+ 10 Han sagde: “I har fået lov til* at forstå Guds riges hellige hemmeligheder, men de andre får kun lignelsen,+ så når de ser, ser de forgæves, og når de hører, får de ikke fat i meningen.+ 11 Her får I forklaringen på lignelsen: Kornet er Guds ord.+ 12 Når kornet falder langs vejen, betyder det at nogle hører budskabet, og så kommer Djævelen og tager det bort fra deres hjerte for at de ikke skal tro og blive frelst.+ 13 Når kornet falder på klippegrund, betyder det at nogle hører budskabet og med glæde tager imod det, men de har ingen rod. De tror i et stykke tid, men under prøvelser falder de fra.+ 14 Og når kornet falder mellem tidslerne, betyder det at nogle hører ordet, men de rives med af dette livs bekymringer, rigdom+ og fornøjelser+ så de bliver fuldstændigt kvalt og aldrig kommer til at bære moden frugt.+ 15 Men når kornet falder i den gode jord, betyder det at nogle hører ordet med et smukt og godt hjerte,+ bevarer det, holder ud og bærer frugt.+
16 Ingen der har tændt en olielampe, skjuler den under et kar eller sætter den under en seng, men han sætter den på en stander så de der kommer ind, kan se lyset.+ 17 For der er intet skjult som ikke vil blive synligt, og heller intet omhyggeligt gemt som aldrig vil blive kendt og komme frem i lyset.+ 18 Vær derfor opmærksomme på hvordan I hører efter, for den der har, vil man give mere,+ men den der ikke har, fra ham vil man tage selv det han forestiller sig han har.”+
19 Nu kom hans mor og hans brødre,+ men de kunne ikke komme i nærheden af ham på grund af de mange mennesker.+ 20 Så man sagde til ham: “Din mor og dine brødre står udenfor og vil tale med dig.” 21 Han svarede: “Min mor og mine brødre, det er dem der hører Guds ord og følger det.”+
22 En dag gik han og hans disciple ombord i en båd, og han sagde til dem: “Lad os tage over til den anden side af søen.” Så sejlede de ud.+ 23 Mens de sejlede, faldt han i søvn. Og der kom et voldsomt stormvejr hen over søen, og båden begyndte at tage vand ind og var ved at synke.+ 24 Så de vækkede ham og sagde: “Lærer, Lærer, vi er ved at gå under!” Han rejste sig og råbte ad vinden og de voldsomme bølger, som så lagde sig, og der blev stille.+ 25 Han sagde til dem: “Hvor er jeres tro?” Men forfærdede og overraskede sagde de til hinanden: “Hvem er det menneske egentlig? Selv vindene og bølgerne giver han ordrer, og de adlyder ham!”+
26 Og de sejlede ind til bredden i gerasenernes område,+ som ligger over for Galilæa. 27 Da Jesus gik i land, kom en dæmonbesat mand fra byen ham i møde. Manden havde i lang tid ikke haft tøj på, og han boede ikke i et hus, men mellem gravene.*+ 28 Ved synet af Jesus kastede han sig skrigende ned foran ham og råbte højt: “Hvad har jeg med dig at gøre, Jesus, Søn af Den Højeste Gud? Jeg beder dig, pin mig ikke.”+ 29 (Jesus havde nemlig befalet den urene ånd at komme ud af manden. Den havde taget magten over ham ved mange lejligheder,*+ og han var igen og igen blevet bundet med kæder og fodlænker og holdt bevogtet, men han sprængte det han var bundet med, og dæmonen drev ham ud på isolerede steder). 30 Jesus spurgte ham: “Hvad er dit navn?” Han sagde: “Legion”, for mange dæmoner var gået i ham. 31 Og de blev ved med at bede ham om ikke at sende dem ned i afgrunden.+ 32 Nu gik der en stor flok svin+ og rodede efter føde på bjerget, så dæmonerne bønfaldt ham om lov til at gå i svinene, og det gav han dem lov til.+ 33 Så kom dæmonerne ud af manden og gik i svinene, og flokken fór ud over skrænten og ned i søen, hvor de druknede. 34 Da svinehyrderne så hvad der var sket, flygtede de, og de fortalte om det i byen og på landet.
35 Så gik folk ud for at se hvad der var sket. De kom til Jesus og så manden der var blevet befriet for dæmonerne. Han sad ved Jesus’ fødder,+ påklædt og ved sin forstands fulde brug, og de blev bange. 36 De der havde set hvad der var sket, fortalte dem hvordan den dæmonbesatte var blevet gjort rask.* 37 Mange fra gerasenernes område bad nu Jesus om at forlade dem, for de var bange. Han gik så ombord i båden for at tage afsted. 38 Manden som dæmonerne var kommet ud af, blev ved med at spørge om han ikke måtte komme med ham, men Jesus sendte ham væk med ordene:+ 39 “Tag hjem, og bliv ved med at fortælle om hvad Gud har gjort for dig.” Han tog så afsted og fortalte overalt i byen hvad Jesus havde gjort for ham.
40 Da Jesus kom tilbage, tog hele folkeskaren godt imod ham, for de havde ventet på ham.+ 41 Og se, der kom en mand ved navn Jairus, som var forstander for synagogen. Han kastede sig ned for Jesus’ fødder og begyndte indtrængende at bede ham om at tage med ham hjem,+ 42 for hans eneste datter, der var omkring 12 år gammel, var ved at dø.
Mens Jesus var på vej derhen, masede menneskemængden sig ind på ham. 43 I mængden var der en kvinde som i 12 år havde haft konstante blødninger,+ og der var ikke nogen som havde kunnet helbrede hende.+ 44 Hun nærmede sig Jesus bagfra og rørte ved frynsen* på hans yderklædning,+ og i samme øjeblik standsede hendes blødning. 45 Jesus sagde: “Hvem rørte ved mig?” Da ingen ville være ved det, sagde Peter: “Lærer, du er jo omgivet af mennesker der maser sig ind på dig.”+ 46 Men Jesus sagde: “Der var en der rørte ved mig, for jeg ved* at der udgik kraft+ fra mig.” 47 Da kvinden indså at hun var blevet opdaget, trådte hun skælvende frem og kastede sig ned for ham og fortalte mens alle hørte det, hvorfor hun havde rørt ved ham, og at hun var blevet helbredt i samme øjeblik. 48 Men han sagde til hende: “Datter, din tro har gjort dig rask.* Gå med fred.”+
49 Mens han talte, kom der en mand fra synagogeforstanderens hus og sagde: “Din datter er død; du skal ikke ulejlige Læreren mere.”+ 50 Da Jesus hørte det, sagde han til ham: “Vær ikke bange, du skal blot have tro, så vil hun blive reddet.”+ 51 Han kom til huset, og han tillod ikke nogen at gå med ind, undtagen Peter, Johannes, Jakob og pigens far og mor. 52 Men alle græd og slog sig selv af sorg over hende. Så sagde han: “I skal ikke græde,+ for hun er ikke død, men sover.”+ 53 Så begyndte de at le hånligt ad ham, for de vidste at hun var død. 54 Men han tog hendes hånd og kaldte på hende med ordene: “Lille pige, stå op!”*+ 55 Og hun fik livet tilbage.+ Hun stod straks op,+ og han sagde at man skulle give hende noget at spise. 56 Hendes forældre blev ude af sig selv af glæde, men han sagde at de ikke måtte fortælle nogen hvad der var sket.+