Ifølge Lukas
14 På en sabbat gik han hen for at spise et måltid hos en af farisæernes ledere,+ og de holdt skarpt øje med ham. 2 Og en mand der led af vand i kroppen, stod foran ham. 3 Det fik Jesus til at spørge de lovkyndige og farisæerne: “Er det tilladt at helbrede på sabbatten, eller er det ikke?”+ 4 Men de svarede ikke. Så rørte han ved manden, helbredte ham og sendte ham bort. 5 Og han sagde til dem: “Hvem af jer vil ikke straks trække sin søn eller okse op hvis en af dem falder i en brønd+ på sabbatten?”+ 6 Det kunne de ikke svare på.
7 Han lagde mærke til at gæsterne udvalgte sig de bedste pladser,+ så han fortalte dem en lignelse: 8 “Når du bliver inviteret til en bryllupsfest, så tag ikke den bedste plads.+ Der er måske inviteret en som er mere betydningsfuld end dig. 9 Så vil den der inviterede jer begge, komme og sige til dig: ‘Giv denne mand din plads.’ Det vil være pinligt for dig når du så må gå hen og tage den plads der er længst væk. 10 Tværtimod skal du som gæst gå hen og vælge den plads der er længst væk, så værten vil sige til dig når han kommer: ‘Ven, ryk nærmere.’ Så bliver det til ære for dig for øjnene af alle de andre gæster.*+ 11 For den der ophøjer sig selv, vil blive ydmyget, og den der ydmyger sig selv, vil blive ophøjet.”+
12 Derefter sagde han også til manden der havde inviteret ham: “Når du giver middagsmad eller aftensmad, så invitér ikke dine venner, dine brødre, din familie eller dine rige naboer. Måske vil de så invitere dig til gengæld, og det ville være at betale dig tilbage.+ 13 Nej, når du holder en fest, så invitér fattige, lamme, halte og blinde.+ 14 Så vil du være lykkelig, de har nemlig ikke noget at give dig til gengæld.+ For du vil blive belønnet når de retfærdige opstår fra de døde.”+
15 En af de andre gæster hørte det og sagde til ham: “Lykkelig er den der får lov til at lægge sig til bords i Guds rige.”
16 Jesus sagde til ham: “Der var en mand som ville holde en stor festmiddag,+ og han inviterede mange. 17 Da middagen var klar, sendte han sin træl ud for at sige til de inviterede: ‘Kom, for nu er alt parat.’ 18 Men så begyndte de alle sammen at komme med undskyldninger.+ Den første sagde til ham: ‘Jeg har købt en mark, og jeg er nødt til at gå ud og se på den, så du må have mig undskyldt.’ 19 En anden sagde: ‘Jeg har købt fem par okser, og jeg er på vej hen for at se nærmere på dem, så du må have mig undskyldt.’*+ 20 En anden igen sagde: ‘Jeg er lige blevet gift, og derfor kan jeg ikke komme.’ 21 Trællen kom nu tilbage og fortalte det til sin herre. Så blev husets herre vred og sagde til sin træl: ‘Skynd dig ud på byens gader og stræder, og bring de fattige, lamme, blinde og halte herind.’ 22 Lidt senere sagde trællen: ‘Herre, jeg har gjort det du bad mig om, men der er plads til flere.’ 23 Og herren sagde til trællen: ‘Gå ud på vejene og småvejene uden for byen, og overtal folk dér til at komme ind, så mit hus kan blive fyldt.+ 24 For jeg siger jer: Ingen af dem der var inviteret, skal smage min festmiddag.’”+
25 Store folkeskarer gik nu med ham, og han vendte sig om og sagde til dem: 26 “Hvis nogen kommer til mig og ikke hader sin far og mor og hustru og sine børn og brødre og søstre, ja, endda sit eget liv,+ kan han ikke være min discipel.+ 27 Den der ikke bærer sin torturpæl og følger efter mig, kan ikke være min discipel.+ 28 For eksempel: Hvem af jer som gerne vil bygge et tårn, sætter sig ikke først ned og beregner omkostningerne for at se om han har råd til at gøre det færdigt? 29 Ellers får han måske lagt fundamentet men kan ikke fuldføre det, og alle der ser det, begynder at gøre nar af ham 30 og sige: ‘Denne mand gik i gang med at bygge, men kunne ikke fuldføre det.’ 31 Eller hvilken konge som vil marchere i krig mod en anden konge, sætter sig ikke først ned og drøfter med sine rådgivere om han med 10.000 mand er stærk nok til at klare sig mod den der kommer imod ham med 20.000?+ 32 Hvis han ikke kan det, sender han en delegation ud for at bede om fred mens den anden konge stadig er langt væk. 33 Tag ikke fejl. Ingen af jer kan være min discipel hvis han ikke siger farvel til* alt hvad han har.+
34 Salt er bestemt en god ting. Men hvis saltet mister sin kraft, hvad kan det så krydres med?+ 35 Det kan hverken bruges i jord eller i gødning. Man smider det ud. Lad den der har ører at høre med, høre efter.”+