Ifølge Lukas
22 De usyrnede brøds fest, der kaldes påske,+ nærmede sig.+ 2 Og de øverste præster og de skriftlærde prøvede at finde ud af hvordan de bedst kunne få Jesus ryddet af vejen,+ for de var bange for folket.+ 3 Satan fór så i Judas, ham der blev kaldt Iskariot, som blev regnet med blandt de tolv,+ 4 og han gik hen og talte med de øverste præster og tempelkommandanterne om hvordan han kunne forråde Jesus til dem.+ 5 Det var de henrykt over, og de blev enige om at give ham sølvpenge.+ 6 Det accepterede han, og han begyndte at lede efter en mulighed for at forråde ham uden at der var folk i nærheden.
7 Så kom den dag under de usyrnede brøds fest hvor påskeofret skulle bringes,+ 8 og Jesus sendte Peter og Johannes afsted med ordene: “Gå hen og gør påskemåltidet klar til at vi kan spise det.”+ 9 De sagde til ham: “Hvor ønsker du at vi skal tilberede det?” 10 Han sagde til dem: “Når I går ind i byen, vil en mand som bærer en vandkrukke, møde jer. Følg efter ham ind i det hus han går ind i.+ 11 Og sig til værten i huset: ‘Læreren siger til dig: “Hvor er gæsteværelset hvor jeg kan spise påskemåltidet sammen med mine disciple?”’ 12 Han vil så vise jer et stort, udstyret rum ovenpå. Forbered det dér.” 13 Så tog de afsted og fandt det præcis som han havde sagt til dem, og de gjorde klar til påsken.
14 Da tiden var inde, lagde han sig til bords sammen med apostlene.+ 15 Han sagde til dem: “Jeg har set meget frem til at spise dette påskemåltid sammen med jer inden jeg skal lide, 16 for jeg siger jer: Jeg skal ikke spise det igen før alt det der er forbundet med det, bliver opfyldt i Guds rige.” 17 Og han tog imod et bæger, takkede Gud og sagde: “Tag det, og giv det videre til den næste, 18 for jeg siger jer: Fra nu af skal jeg ikke mere drikke vin før Guds rige kommer.”+
19 Og han tog et brød,+ takkede Gud, brækkede det i stykker, gav det til dem og sagde: “Dette er et symbol på min krop,+ som skal ofres for jer.+ Bliv ved med at gøre sådan til minde om mig.”+ 20 På samme måde tog han bægret efter aftensmåltidet og sagde: “Dette bæger er et symbol på den nye pagt+ i kraft af mit blod,+ som skal udgydes for jer.+
21 Men se, den der forråder mig, er sammen med mig ved bordet.+ 22 For Menneskesønnen går bort, sådan som det er blevet bestemt,+ men ve det menneske der forråder ham!”+ 23 Så begyndte de at diskutere hvem af dem det kunne være.+
24 Der opstod også en voldsom diskussion mellem dem om hvem af dem der var den største.+ 25 Men han sagde til dem: “Nationernes konger spiller herrer over deres folk, og de der har myndighed, bliver kaldt velgørere.+ 26 Sådan skal I ikke være.+ Den der er størst iblandt jer, skal blive som den yngste,+ og den der fører an, som den der tjener.+ 27 For hvem er størst – den der spiser ved bordet, eller den der serverer? Er det ikke den der spiser ved bordet? Men blandt jer er jeg som den der serverer.+
28 Dog er det jer der er blevet hos mig+ i mine prøvelser,+ 29 og jeg indgår en pagt med jer om et rige – ligesom min Far har indgået en pagt med mig+ – 30 så I kan spise og drikke ved mit bord i mit rige+ og sidde på troner+ for at dømme Israels 12 stammer.+
31 Simon, Simon, hør engang! Satan har forlangt at få jer alle sammen for at sigte jer som hvede.+ 32 Men jeg har bedt for dig, for at din tro ikke må svigte,+ og når du engang er vendt om, så styrk dine brødre.”+ 33 Det fik Peter til at sige: “Herre, jeg er parat til at gå med dig både i fængsel og i døden.”+ 34 Men Jesus sagde: “Jeg siger dig, Peter, hanen skal ikke gale i dag før du tre gange har nægtet at du kender mig.”+
35 Han sagde også til dem: “Da jeg sendte jer ud uden pengepung, madpose og sandaler,+ manglede I ikke noget, vel?” De sagde: “Nej!”* 36 Så sagde han: “Men nu skal den der har en pengepung, tage den med, og også en madpose, og den der ikke har noget sværd, skal sælge sin yderklædning og købe et. 37 For jeg siger jer at det der står skrevet, nødvendigvis må opfyldes på mig, nemlig: ‘Han blev regnet med blandt lovløse.’+ For ordene bliver opfyldt på mig.”+ 38 Så sagde de: “Herre, se, her er to sværd.” Han sagde til dem: “Det er nok.”
39 Som han plejede, gik han nu ud til Oliebjerget, og disciplene gik med ham.+ 40 Da de kom til stedet, sagde han til dem: “Fortsæt med at bede så I ikke giver efter for fristelser.”+ 41 Og han trak sig tilbage, omkring et stenkast væk, og lagde sig på knæ og begyndte at bede: 42 “Far, hvis du vil, så tag dette bæger fra mig. Men lad ikke min men din vilje ske.”+ 43 Så viste en engel fra himlen sig for ham og styrkede ham.+ 44 Men han var så fortvivlet at han bad mere og mere inderligt,+ og hans sved blev som bloddråber der faldt på jorden. 45 Efter at have bedt rejste han sig og gik hen til disciplene, og han fandt dem halvsovende, udmattede af bedrøvelse. 46 Han sagde til dem: “Hvorfor sover I? Stå op, og bliv ved med at bede så I ikke giver efter for fristelser.”+
47 Mens han talte, kom der en stor flok, og Judas, der var en af de tolv, gik i spidsen, og han gik hen mod Jesus for at kysse ham.+ 48 Men Jesus sagde til ham: “Judas, forråder du Menneskesønnen med et kys?” 49 Da de der var rundt om ham, så hvad der var ved at ske, sagde de: “Herre, skal vi bruge vores sværd?” 50 En af dem slog ud efter ypperstepræstens træl og huggede hans højre øre af.+ 51 Det fik Jesus til at sige: “Det er nok!” Og han rørte ved trællens øre og helbredte ham. 52 Jesus sagde så til de øverste præster, tempelkommandanterne og de ældste der var kommet ud efter ham: “Er I kommet ud med sværd og køller som om jeg var en røver?+ 53 Mens jeg var hos jer i templet dag efter dag,+ arresterede I mig ikke.+ Men dette er jeres time, og mørket har magten.”+
54 Så arresterede de ham og førte ham væk,+ og de bragte ham ind i ypperstepræstens hus, men Peter fulgte efter på afstand.+ 55 Midt i gården tændte de et bål og slog sig ned ved det, og Peter sad sammen med dem.+ 56 En tjenestepige der fik øje på ham i skæret fra ilden, så undersøgende på ham og sagde: “Den mand var også med ham.” 57 Men han benægtede det og sagde: “Jeg kender ham ikke, kvinde.”+ 58 Lidt senere så en anden ham og sagde: “Du er også en af dem.” Men Peter sagde: “Nej, det er jeg i hvert fald ikke.”+ 59 Og en times tid senere begyndte en anden mand insisterende at sige: “Den mand var helt sikkert også med ham, han er jo galilæer!” 60 Men Peter sagde: “Jeg aner ikke hvad du snakker om.” Og i samme øjeblik, mens han talte, galede en hane. 61 Herren vendte sig om og så direkte på Peter, og Peter kom i tanke om hvad Herren havde sagt til ham: “Før hanen galer i dag, vil du tre gange nægte at kendes ved mig.”+ 62 Og han gik udenfor og græd fortvivlet.
63 Nu begyndte de mænd der havde Jesus i forvaring, at gøre nar af ham+ og slå ham,+ 64 og efter at have dækket hans ansigt til blev de ved med at sige til ham: “Profetér! Fortæl hvem der slog dig!” 65 Og de sagde mange andre blasfemiske ting til ham.
66 Da det blev dag, samledes folkets forsamling af ældste, både de øverste præster og de skriftlærde,+ og de førte ham ind i deres sanhedrinsal og sagde: 67 “Hvis du er Kristus, så fortæl os det.”+ Men han sagde til dem: “Selv hvis jeg fortalte jer det, ville I ikke tro det. 68 Og hvis jeg stillede jer spørgsmål, ville I ikke svare mig. 69 Men fra nu af skal Menneskesønnen+ sidde ved Guds magtfulde højre hånd.”+ 70 Så sagde de alle: “Du er altså Guds Søn?” Han sagde til dem: “I siger selv at jeg er det.” 71 De sagde: “Har vi brug for flere vidner? Nu har vi jo selv hørt ham sige det.”+