Det andet brev til thessalonikerne
2 Men, brødre, når det gælder vores Herre Jesus Kristus’ nærværelse+ og det at vi skal samles hos ham,+ beder vi jer: 2 Bliv ikke hurtigt bragt ud af ligevægt, og bliv ikke foruroliget over påstande om at Jehovas dag+ allerede er her – hvad enten de kommer gennem en inspireret udtalelse,+ et mundtligt budskab eller et brev der ser ud til at komme fra os.
3 Lad ingen føre jer på vildspor* på nogen måde, for denne dag kommer ikke før frafaldet+ er kommet og det lovløse menneske,+ ødelæggelsens søn,+ har vist sig. 4 Han er en modstander og ophøjer sig over enhver der kaldes gud, og alt hvad der bliver tilbedt. Han sætter sig i Guds tempel og udgiver sig offentligt for at være en gud. 5 Kan I ikke huske at jeg plejede at fortælle jer om disse ting da jeg var sammen med jer?
6 Og nu ved I hvad det er der holder ham tilbage så han først viser sig når tiden er inde til det. 7 Denne lovløshed der er en hemmelighed, er allerede ved at udfolde sig,+ og den vil kun være hemmelig indtil den der holder den tilbage, er af vejen. 8 Og så vil den lovløse vise sig, den som Herren Jesus vil udrydde med sin munds ånd+ og tilintetgøre når han under sin nærværelse viser sin magt.+ 9 Men det er Satan+ der står bag den lovløses tilstedeværelse, og som sætter ham i stand til at udføre mirakler,* falske tegn og undere+ 10 og til på enhver uretfærdig måde at bedrage+ dem der vil gå til grunde fordi de ikke har fået kærlighed til sandheden så de kunne blive frelst. 11 Det er derfor Gud tillader at de bliver vildledt af et bedrag så de kommer til at tro på løgnen.+ 12 De vil alle blive dømt fordi de ikke troede på sandheden men foretrak uretfærdigheden.
13 Men vi må altid takke Gud for jer, brødre, I som er elsket af Jehova, for lige fra begyndelsen har Gud udvalgt jer+ til frelse. Han gjorde jer hellige+ med sin ånd fordi I viste tro på sandheden. 14 Han kaldte jer til dette gennem den gode nyhed vi forkynder, så I kunne opnå samme herlighed+ som vores Herre Jesus Kristus.+ 15 Stå derfor fast,+ brødre, og hold jer til det I er blevet undervist i,+ enten mundtligt eller gennem et brev fra os. 16 Og lad vores Herre Jesus Kristus selv og Gud, vores Far, der elskede os+ og i sin ufortjente godhed gav os evig trøst og et godt håb,+ 17 trøste jeres hjerter og gøre jer stærke+ så I altid kan gøre og sige det der er godt.