Åbenbaringen
12 Og et stort tegn+ blev set i himmelen, en kvinde+ iklædt solen og med månen under sine fødder og en krone af tolv stjerner på sit hoved, 2 og hun var gravid. Og hun skriger, idet hun har fødselsveer+ og er i pine for at føde.
3 Og et andet tegn blev set i himmelen, og se! en stor, ildrød drage+ med syv hoveder og ti horn og på sine hoveder syv diademer; 4 og dens hale+ slæber en tredjedel af himmelens stjerner+ med sig, og den kastede dem ned til jorden.+ Og dragen* blev stående foran kvinden+ som skulle føde,+ for at den kunne fortære+ hendes barn når hun havde født.
5 Og hun fødte en søn,+ et drengebarn, der skal vogte alle nationerne med en jernstav.+ Og hendes barn blev bortrykket til Gud og til hans trone.+ 6 Og kvinden flygtede ud i ørkenen,+ hvor hun har et sted som er beredt af Gud, for at man skal give hende føde+ dér i et tusind to hundrede og tres dage.+
7 Og der udbrød krig i himmelen: Mikael*+ og hans engle kæmpede mod dragen, og dragen og dens engle kæmpede, 8 men den fik ikke overtaget, og der fandtes heller ikke mere noget sted for dem i himmelen. 9 Så blev den store drage+ kastet ned, slangen fra fortiden,+ der kaldes Djævelen+ og Satan,+ som vildleder hele den beboede jord;*+ han blev kastet ned til jorden,+ og hans engle blev kastet ned sammen med ham. 10 Og jeg hørte en høj røst i himmelen sige:
„Nu er frelsen*+ og magten*+ og riget som tilhører vor Gud,+ og myndigheden* som tilhører hans Messias,+ blevet til virkelighed; for vore brødres anklager, som anklager dem dag og nat for vor Gud, er kastet ned!+ 11 Og de har sejret over ham+ på grund af Lammets blod+ og på grund af deres vidnesbyrds ord,+ og de har ikke elsket deres sjæle,*+ selv ikke over for døden.* 12 Derfor, glæd jer, I himle og I som bor i dem!+ Ve+ jorden og havet,+ for Djævelen er kommet ned til jer og har stor harme, da han ved at han [kun] har en kort tidsperiode.“+
13 Og da dragen så at den var kastet ned til jorden,+ forfulgte den kvinden+ som havde født drengebarnet. 14 Men den store ørns to vinger+ blev givet kvinden, så hun kunne flyve ud i ørkenen+ til sit sted, hvor hun får føde+ en tid og tider og en halv tid,*+ borte fra slangens ansigt.+
15 Og slangen spyede vand+ som en flod ud af sin mund efter kvinden for at drukne hende ved hjælp af floden.+ 16 Men jorden kom kvinden til hjælp,+ og jorden åbnede sin mund og opslugte floden som dragen havde udspyet af sin mund. 17 Og dragen blev vred på kvinden+ og gik bort for at føre krig mod de øvrige af hendes afkom, dem som holder Guds bud og har den gerning at vidne*+ om Jesus.