1. Mosebog
9 Og derpå velsignede Gud Noa og hans sønner og sagde til dem: „Bliv frugtbare og talrige og fyld jorden.+ 2 Og frygt for jer og skræk for jer skal der fortsat være over alle jordens vilde dyr og over alle himmelens flyvende skabninger, over alt hvad der myldrer omkring på jorden, og over alle havets fisk. I jeres hånd er de nu givet.+ 3 Alt hvad der bevæger sig og lever må tjene jer til føde.+ Ligesom [jeg gav jer] de grønne planter, giver jeg jer hermed det alt sammen.+ 4 Kun kød med dets sjæl*+ — dets blod+ — må I ikke spise.+ 5 Og desuden, blodet af jeres sjæle* vil jeg kræve tilbage. Af hver levende skabnings hånd vil jeg kræve det tilbage; og af menneskets* hånd, af hånden på enhver* som er hans broder, vil jeg kræve menneskets sjæl* tilbage.+ 6 Den der udgyder menneskers blod, ved mennesker vil hans eget blod blive udgydt,+ for i sit billede frembragte Gud menneskene. 7 Og I, bliv frugtbare og talrige, lad det vrimle med jer på jorden og bliv talrige på den.“+
8 Og Gud sagde videre til Noa og til hans sønner [der var] sammen med ham: 9 „Og jeg, se jeg opretter min pagt+ med jer og med jeres afkom* efter jer,+ 10 og med hver levende sjæl der er hos jer, af de flyvende skabninger, af husdyrene og af alle jordens vilde dyr hos jer, fra alle dem der går ud af arken til hver levende skabning på jorden.+ 11 Ja, jeg opretter hermed min pagt med jer: Aldrig mere vil alt kød blive udryddet af en vandflods vande, og aldrig mere vil der komme en vandflod der ødelægger jorden.“+
12 Og Gud tilføjede: „Dette er tegnet+ på den pagt som jeg sætter mellem mig og jer og hver levende sjæl der er hos jer, generation efter generation, for altid. 13 Min regnbue+ sætter jeg hermed* i skyen, og den skal tjene som et pagtstegn mellem mig og jorden. 14 Og når jeg bringer en sky over jorden, da skal regnbuen vise sig i skyen. 15 Og jeg vil huske min pagt+ som består mellem mig og jer og hver levende sjæl af alt kød;+ og aldrig mere vil vandene blive til en vandflod der ødelægger alt kød.+ 16 Og regnbuen skal komme i skyen,+ og jeg vil se den og huske pagten der varer ved+ mellem Gud og hver levende sjæl af alt kød der er på jorden.“+
17 Og Gud gentog over for Noa: „Dette er tegnet på den pagt som jeg hermed opretter mellem mig og alt kød der er på jorden.“+
18 Og Noas sønner+ som kom ud af arken, var Sem, Kam og Jaʹfet. Og Kam var Kaʹna’ans+ fader. 19 Disse tre var Noas sønner, og fra dem har hele jordens befolkning* bredt sig.+
20 Så begyndte Noa som landmand*+ og plantede en vingård.+ 21 Og da han drak af vinen blev han beruset+ og blottede sig inde i sit telt. 22 Senere så Kam,+ Kaʹna’ans fader, sin faders nøgenhed+ og gik ud og fortalte det til sine to brødre udenfor.+ 23 Da tog Sem og Jaʹfet en kappe*+ og lagde den på deres skuldre og gik baglæns ind. Således tildækkede de deres faders nøgenhed, mens deres ansigter var vendt bort,* og de så ikke deres faders nøgenhed.+
24 Omsider vågnede Noa af sin vin[rus] og fik at vide hvad hans yngste søn havde gjort mod ham. 25 Da sagde han:
28 Og Noa levede i tre hundrede og halvtreds år efter vandfloden.+ 29 Således blev alle Noas dage ni hundrede og halvtreds år, og derpå døde han.+