Ifølge Lukas
1 Mange har påtaget sig at udarbejde en beretning om de kendsgerninger vi har fuld tillid til,+ 2 sådan som de er blevet givet videre til os af dem der fra begyndelsen var øjenvidner+ og forkyndte budskabet.+ 3 Derfor har jeg også, efter omhyggeligt at have gået alle ting igennem forfra, besluttet at skrive dem ned i logisk rækkefølge+ til dig, højtærede Theofilus.+ 4 Det har jeg gjort for at du kan vide hvor pålidelige de ting er som du er blevet mundtligt undervist i.+
5 På den tid da Herodes+ var konge i Judæa, var der en præst ved navn Zakarias som tilhørte Abijas hold af præster.+ Hans hustru var af Arons slægt, og hun hed Elisabeth. 6 De var begge retfærdige i Guds øjne, for de levede helt og fuldt* efter alle Jehovas bud og love. 7 Men de havde ingen børn, for Elisabeth kunne ikke blive gravid, og de var begge oppe i årene.+
8 Mens Zakarias nu tjente som præst for Gud sammen med sit hold af præster,+ 9 gik han, som det var skik blandt præsterne, ind i Jehovas helligdom da det blev hans tur til at ofre røgelse.+ 10 Og en stor forsamling stod udenfor og bad på det tidspunkt hvor røgelsesofret blev bragt. 11 Jehovas engel viste sig nu for ham, stående ved højre side af røgelsesaltret. 12 Men Zakarias blev forskrækket over at se englen, og han var lammet af frygt. 13 Englen sagde imidlertid til ham: “Vær ikke bange, Zakarias, for Gud har hørt din bøn, og din hustru, Elisabeth, skal føde dig en søn, og du skal kalde ham Johannes.+ 14 Og du vil blive glad, ja, jublende glad, og mange vil glæde sig over hans fødsel,+ 15 for han skal være stor i Jehovas øjne.+ Men han må ikke drikke vin eller andet der indeholder alkohol,+ og allerede før sin fødsel* vil han være fyldt med hellig ånd,+ 16 og han vil få mange af Israels sønner til at vende tilbage til deres Gud Jehova.+ 17 Han vil også gå foran Ham med Elias’ ånd og kraft+ for at få fædres hjerter til at blive som børns hjerter+ og de ulydige til at handle klogt og rigtigt, for at gøre et folk klar til Jehova.”+
18 Zakarias sagde til englen: “Hvordan kan jeg være sikker på det? Jeg er jo gammel, og min hustru er oppe i årene.”+ 19 Som svar sagde englen til ham: “Jeg er Gabriel,+ som tjener foran Gud,+ og jeg er blevet sendt til dig for at fortælle dig denne gode nyhed. 20 Men nu vil du blive stum, og du vil ikke kunne tale igen før den dag de ting sker,+ for du troede ikke på mine ord, som vil blive opfyldt når tiden er inde.” 21 Imens ventede folk på Zakarias, og de undrede sig over at han blev så længe i helligdommen. 22 Da han kom ud, kunne han ikke tale til dem, og de blev klar over at han lige havde fået et overnaturligt syn derinde. Han blev ved med at gøre tegn til dem, men han var stadigvæk stum. 23 Da nu hans dage med hellig tjeneste var gået, tog han hjem.
24 Nogle dage senere blev hans hustru, Elisabeth, gravid, og hun holdt sig for sig selv i fem måneder. Hun sagde: 25 “Jehova har gjort dette for mig: Han har rettet sin opmærksomhed mod mig for at man ikke mere skal se ned på mig.”+
26 Da hun var seks måneder henne, sendte Gud englen Gabriel+ til en by i Galilæa der hedder Nazaret, 27 til en jomfru+ der var forlovet med en mand ved navn Josef der var af Davids slægt, og jomfruen hed Maria.+ 28 Og englen kom ind til hende og sagde: “Vær hilset, du som er højt værdsat. Jehova er med dig.” 29 Men hun blev foruroliget over det han sagde, og prøvede at forstå hvad den hilsen skulle betyde. 30 Så sagde englen til hende: “Vær ikke bange, Maria, for du har Guds godkendelse. 31 Og du vil blive gravid* og føde en søn,+ og du skal give ham navnet Jesus.+ 32 Han skal være stor+ og kaldes Den Højestes Søn,+ og Jehova Gud vil give ham hans far Davids trone,+ 33 og han skal herske som konge over Jakobs slægt for evigt, og hans rige skal aldrig ophøre.”+
34 Men Maria sagde til englen: “Hvordan skal det kunne lade sig gøre når jeg ikke har været sammen med en mand?”+ 35 Som svar sagde englen til hende: “Hellig ånd vil komme over dig,+ og kraft fra Den Højeste vil beskytte* dig. Derfor skal den der fødes, også kaldes hellig+ og Guds Søn.+ 36 Og hør! Din slægtning Elisabeth venter også en søn, og selvom hun er gammel og man siger at hun ikke kan få børn, er hun nu i sjette måned, 37 for der er intet som Gud siger, der er umuligt for ham.”+ 38 Så sagde Maria: “Se! Jeg er Jehovas tjener! Lad det gå mig som du har sagt.” Så forlod englen hende.
39 Ved den tid tog Maria afsted og skyndte sig op i bjerglandet, til en by i Juda, 40 og hun gik ind i Zakarias’ hus og hilste på Elisabeth. 41 Da Elisabeth hørte Marias hilsen, sparkede barnet i hendes mave, og Elisabeth blev fyldt med hellig ånd, 42 og hun råbte: “Velsignet er du blandt kvinder, og velsignet er barnet du venter! 43 Hvordan kan det være at jeg har fået det privilegium at min Herres mor kommer til mig? 44 For se, da jeg hørte din hilsen, sparkede barnet af glæde. 45 Og lykkelig er du som troede, for alt hvad Jehova har lovet dig, vil gå i opfyldelse.”
46 Og Maria sagde: “Alt i mig ophøjer Jehova,+ 47 og i mit indre kan jeg ikke være andet end jublende glad over Gud, min Frelser,+ 48 for han har lagt mærke til sin tjener,+ selvom hun hører til det jævne folk. Og fra nu af vil alle generationer kalde mig lykkelig,+ 49 for Den Mægtige har gjort store ting for mig, og helligt er hans navn,+ 50 og generation efter generation er han barmhjertig mod dem der har ærefrygt for ham.+ 51 Han har gjort vældige gerninger med sin arm.+ Han har spredt dem der er stolte i deres hjertes tanker.+ 52 Magtfulde folk har han styrtet fra troner,+ og jævne folk har han ophøjet.+ 53 Sultne har han mættet med gode ting,+ og rige har han sendt tomhændet væk. 54 Han er kommet sin tjener Israel til hjælp for at vise at han husker sit løfte om at være barmhjertig+ 55 for evigt, sådan som han har sagt til vores forfædre, Abraham og hans efterkommere.”+ 56 Maria blev hos hende i omkring tre måneder og vendte så tilbage til sit hjem.
57 Nu kom tiden til at Elisabeth skulle føde, og hun fik en dreng. 58 Og naboerne og hendes slægtninge hørte at Jehova havde vist hende stor barmhjertighed, og de glædede sig sammen med hende.+ 59 De kom den ottende dag da barnet skulle omskæres,+ og de ville opkalde ham efter hans far, Zakarias. 60 Men hans mor sagde: “Nej! Han skal hedde Johannes.” 61 “Jamen, der er da ingen i din familie der hedder det,” sagde de til hende. 62 Derefter spurgte de faren ved hjælp af tegn hvad han ville have at drengen skulle hedde. 63 Så bad han om en tavle og skrev: “Hans navn er Johannes.”+ Det undrede de sig alle over. 64 Med det samme blev hans mund åbnet, og hans tunge løsnet, og han begyndte at tale+ og at lovprise Gud. 65 Og alle i deres nabolag blev grebet af ærefrygt, og i hele Judæas bjergland begyndte folk at tale om alt det der var sket. 66 Og alle der hørte det, gemte det i deres hjerte og sagde: “Hvad mon denne dreng skal blive til?” For Jehova var med ham.
67 Nu blev Zakarias, drengens far, fyldt med hellig ånd, og han profeterede: 68 “Lad Jehova, Israels Gud,+ blive lovprist, for han har vendt sin opmærksomhed mod sit folk og befriet det.+ 69 Og han har sørget for at en magtfuld frelser+ er fremstået i hans tjener Davids slægt,+ 70 sådan som han lovede gennem sine hellige profeter i gammel tid.+ 71 Han lovede at frelse os fra vores fjender og fra alle dem der hader os,+ 72 for at vise os barmhjertighed, som han har lovet vores forfædre, og for at huske sin hellige pagt.+ 73 Det er den ed han aflagde over for vores forfar Abraham,+ 74 at han ville give os det privilegium at udføre hellig tjeneste for ham uden frygt efter at vi er blevet befriet fra vores fjender, 75 så vi kan være trofaste og gøre det der er rigtigt, så længe vi lever. 76 Og du, lille barn, du skal kaldes Den Højestes profet, for du vil gå foran Jehova for at bane hans veje,+ 77 for at give hans folk kundskab om at han vil frelse det ved at tilgive dets synder+ 78 på grund af sin inderlige medfølelse. Denne medfølelse fra himlen vil skinne på os som når solen står op,+ 79 for at give lys til dem der sidder i mørke og i dødens skygge,+ og lede vores fødder ind på fredens vej.”
80 Og drengen voksede op og blev et karakterfast menneske,* og han levede i ørkenen indtil den dag han trådte frem for Israel.