Ifølge Markus
9 Han fortsatte: “Det siger jeg jer: Nogle af dem der står her, skal slet ikke dø før de har set Guds rige komme med magt.”+ 2 Seks dage senere tog Jesus Peter og Jakob og Johannes med op på et højt bjerg hvor de var for sig selv. Og han blev forvandlet for øjnene af dem.+ 3 Hans yderklæder begyndte at skinne og blev langt hvidere end nogen tøjrenser på jorden kunne få dem. 4 Og Elias og Moses viste sig for dem, og de stod og talte med Jesus. 5 Så sagde Peter til Jesus: “Rabbi, det er godt at vi er her. Så kan vi rejse tre telte, et til dig, et til Moses og et til Elias.” 6 Han vidste nemlig ikke hvordan han skulle reagere, for de var meget bange. 7 Og en sky kom ned over dem, og inde fra skyen lød en stemme:+ “Det er min Søn, som jeg elsker.+ Lyt til ham.”+ 8 Men pludselig, da de så sig omkring, var der ikke andre end Jesus hos dem.
9 Mens de var på vej ned fra bjerget, forbød han dem at fortælle nogen hvad de havde set,+ før Menneskesønnen var opstået fra de døde.+ 10 De tog det han havde sagt, til sig,* men diskuterede indbyrdes hvad det at opstå fra de døde betød. 11 Og de spurgte ham: “Hvorfor siger de skriftlærde at Elias+ først skal komme?”+ 12 Han sagde til dem: “Elias kommer ganske rigtigt først og genopretter alt,+ men hvordan kan det så være at der står skrevet om Menneskesønnen at han skal gennemgå mange lidelser+ og blive hånet?+ 13 Men jeg siger jer at Elias+ faktisk er kommet, og de gjorde med ham hvad de ville, sådan som der står skrevet om ham.”+
14 Da de kom hen til de andre disciple, så de en stor folkemængde omkring dem og nogle skriftlærde i diskussion med dem.+ 15 De mange mennesker blev overraskede da de fik øje på Jesus, og de løb hen for at hilse på ham. 16 Han spurgte dem: “Hvad er det I diskuterer?” 17 En fra folkemængden sagde til ham: “Lærer, jeg tog min søn med til dig fordi han er besat af en ånd der gør ham stum.+ 18 Når den angriber ham, kaster den ham til jorden, og han får fråde om munden og skærer tænder og bliver helt udmattet. Jeg bad dine disciple om at uddrive den, men det kunne de ikke.” 19 Han sagde til dem: “Åh, du generation uden tro!+ Hvor længe skal jeg blive hos jer? Hvor længe skal jeg holde jer ud? Kom herhen med ham.”+ 20 Så kom de hen til ham med drengen, men da ånden så Jesus, gav den med det samme drengen et krampeanfald.+ Han faldt om på jorden og lå og rullede rundt med fråde om munden. 21 Jesus spurgte hans far: “Hvor længe har han haft det sådan?” Han sagde: “Siden han var lille, 22 og den har tit kastet ham ind i ilden og også i vandet for at tage livet af ham. Men hvis du kan gøre noget, så hav medfølelse med os og hjælp os.” 23 Jesus sagde til ham: “Hvorfor siger du ‘hvis du kan’? Alt er muligt for den der har tro.”+ 24 Straks udbrød barnets far: “Jeg har tro! Hjælp mig der hvor jeg mangler tro!”+
25 Jesus, som nu så at folk stimlede sammen, talte hårdt til den urene ånd og sagde: “Du ånd der gør stum og døv, jeg befaler dig: Kom ud af ham, og gå ikke ind i ham igen!”+ 26 Den skreg højt, og efter at have givet drengen voldsom krampe kom den ud, og det virkede som om drengen var død, så de fleste sagde: “Han er død!” 27 Men Jesus tog hans hånd og hjalp ham op, og han kom op at stå. 28 Da Jesus var kommet ind i et hus og var alene med sine disciple, spurgte de ham: “Hvorfor kunne vi ikke uddrive den?”+ 29 Han sagde til dem: “Den slags kan kun komme ud ved bøn.”
30 De tog derfra og gik gennem Galilæa, men han ville ikke have at nogen fik det at vide. 31 Han var nemlig i gang med at undervise sine disciple, og han sagde til dem: “Menneskesønnen vil blive forrådt og overgivet til sine fjender,* og de vil dræbe ham,+ men til trods for det vil han opstå tre dage senere.”+ 32 De forstod dog ikke hvad han mente, og de var bange for at spørge ham.
33 Så kom de til Kapernaum. Og da han var inde i huset, spurgte han dem: “Hvad diskuterede I på vejen?”+ 34 Men de svarede ikke, for på vejen havde de diskuteret hvem af dem der var størst. 35 Så satte han sig ned, kaldte på de tolv og sagde: “Hvis nogen ønsker at være først, må han være sidst af alle og alles tjener.”+ 36 Så tog han en lille dreng og stillede ham midt iblandt dem. Han lagde armene om ham og sagde til dem: 37 “Enhver som tager imod sådan et lille barn+ på grundlag af mit navn, tager også imod mig, og enhver som tager imod mig, tager ikke bare imod mig, men også imod Ham der har sendt mig.”+
38 Johannes sagde til ham: “Lærer, vi så en der uddrev dæmoner ved at bruge dit navn, og vi prøvede at forhindre ham i det, for han fulgtes jo ikke med os.”+ 39 Men Jesus sagde: “I skal ikke prøve at forhindre ham i det, for ingen der udfører en magtfuld gerning på grundlag af mit navn, vil lige efter kunne sige noget ondt om mig. 40 For enhver der ikke er imod os, er med os.+ 41 Og enhver der giver jer et bæger vand at drikke fordi I tilhører Kristus+ – det siger jeg jer: Han skal afgjort ikke gå glip af sin belønning.+ 42 Men hvis nogen får en af disse små som tror, til at snuble, ville det være bedre for ham at få en møllesten der drejes af et æsel, hængt om halsen og blive kastet i havet.+
43 Hvis din hånd nogensinde får dig til at snuble, så hug den af. Det er bedre for dig at gå handicappet ind til livet end at have to hænder og komme i Gehenna, i den ild der ikke kan slukkes.+ 44 —— 45 Og hvis din fod får dig til at snuble, så hug den af. Det er bedre for dig at gå halt ind til livet end at have to fødder og blive kastet i Gehenna.+ 46 —— 47 Og hvis dit øje får dig til at snuble, så kast det bort.+ Det er bedre for dig at gå enøjet ind i Guds rige end at have to øjne og blive kastet i Gehenna,+ 48 hvor maddikerne ikke dør og ilden ikke slukkes.+
49 Alle skal saltes med ild.+ 50 Salt er en god ting, men hvis saltet nogensinde mister sin kraft, hvad kan I så krydre det med?+ Hav salt i jer selv,+ og hold fred med hinanden.”+