Daniel
7 I kong Belshassars,+ Babylons konges, første år fik Daniel en drøm, og nogle syner gik gennem hans hoved mens han lå på sin seng.+ Bagefter skrev han drømmen ned+ og fortalte det hele i detaljer. 2 Daniel berettede:
“I de syner jeg fik om natten, så jeg at himlens fire vinde bragte det store hav i oprør.+ 3 Og fire kæmpestore dyr+ kom op af havet – ingen af dem lignede hinanden.
4 Det første dyr lignede en løve,+ og det havde ørnevinger.+ Jeg blev ved med at kigge på det indtil dets vinger blev revet af. Det blev løftet op fra jorden og stillet på to fødder som et menneske, og det fik et menneskehjerte.
5 Jeg så endnu et dyr, det andet, og det lignede en bjørn.+ Det blev rejst halvt op, og det havde tre ribben i gabet, mellem sine tænder. Og der blev sagt til det: ‘Rejs dig op, æd meget kød.’+
6 Jeg blev ved med at kigge, og nu kom der endnu et dyr. Det lignede en leopard,+ men havde fire fuglevinger på ryggen. Dyret havde også fire hoveder,+ og det fik myndighed til at herske.
7 Derefter så jeg et fjerde dyr i nattesynerne, et dyr der var frygteligt og skrækindjagende og usædvanligt stærkt, og det havde store tænder af jern. Det åd og knuste, og det der var tilbage, trampede det ned med sine fødder.+ Det var anderledes end alle de andre dyr som havde været før det, og det havde ti horn. 8 Mens jeg betragtede hornene, voksede der endnu et horn op imellem dem, et lille et,+ og tre af de første horn blev revet af foran det. Dette horn havde øjne som et menneske, og det havde en mund der talte arrogant.*+
9 Jeg fortsatte med at se, og nu blev troner stillet frem, og Den Gamle af Dage+ satte sig.+ Hans klæder var hvide som sne,+ og håret på hans hoved var som ren uld. Hans trone var flammer af ild; dens hjul var brændende ild.+ 10 Der strømmede en flod af ild ud fra ham.+ Tusind gange tusind tjente ham, og ti tusind gange ti tusind stod foran ham.+ Retssagen+ begyndte, og bøger blev åbnet.
11 Jeg fortsatte med at se fordi jeg hørte de arrogante* ord der kom ud af hornets mund.+ Og jeg blev ved med at kigge indtil dyret blev dræbt og dets krop blev kastet i ilden og tilintetgjort. 12 Hvad resten af dyrene angår,+ så blev deres herredømme taget fra dem, og deres liv blev forlænget med en tid og en periode.
13 Videre i nattesynerne så jeg dette: Med himlens skyer kom en der lignede en menneskesøn;+ han fik adgang til Den Gamle af Dage+ og blev ført helt hen foran ham. 14 Der blev givet ham herredømme+ og ære,+ og han fik overdraget et rige, og mennesker fra alle folkeslag, nationer og sprog skal tjene ham.+ Hans herredømme er et evigt herredømme der ikke vil ophøre, og hans rige vil ikke blive tilintetgjort.+
15 Jeg, Daniel, blev grebet af uro* på grund af de skræmmende syner der gik gennem mit hoved.+ 16 Jeg gik hen til en af dem der stod der, og spurgte ham hvad alt dette betød. Han svarede mig og forklarede hvordan det hele skulle forstås.
17 ‘Disse kæmpestore dyr, fire i alt,+ er fire konger der vil træde frem på jorden.+ 18 Men Den Allerhøjestes hellige+ vil modtage riget,+ og de vil beholde riget+ for evigt, ja, for tid og evighed.’
19 Så ville jeg gerne vide noget mere om det fjerde dyr, der var anderledes end alle de andre, det der var usædvanligt skræmmende, med jerntænder og kobberkløer, og som åd og knuste og nedtrampede det der var tilbage, med sine fødder,+ 20 og om de ti horn+ på dets hoved, og om det nye horn der voksede op mens tre andre faldt af,+ hornet der havde øjne og en mund som talte arrogant,* ja, det horn der så større ud end de andre.
21 Mens jeg så på det, førte dette horn krig mod de hellige, og det vandt over dem+ 22 indtil Den Gamle af Dage+ kom og der blev afsagt dom til fordel for Den Allerhøjestes hellige+ og den fastsatte tid kom hvor de hellige skulle overtage riget.+
23 Dette er hvad han sagde: ‘Det fjerde dyr betyder at der vil opstå et fjerde rige på jorden. Det vil være anderledes end alle de andre riger. Det vil æde hele jorden op, trampe den ned og knuse den.+ 24 De ti horn betyder at der vil fremstå ti konger af dette rige, og endnu en vil fremstå efter dem. Han vil være anderledes end de første og vil ydmyge tre konger.+ 25 Han vil tale imod Den Højeste,+ og han vil blive ved med at plage Den Allerhøjestes hellige. Han er besluttet på at ændre tider og lov, og de vil blive givet i hans hånd i én tid, tider og en halv tid.*+ 26 Men retten gik sin gang, og hans herredømme blev taget fra ham så han kunne blive ødelagt og fuldstændigt tilintetgjort.+
27 Kongedømmet, herredømmet og al den storhed der har været i kongerigerne under himlen, blev givet til det folk der er Den Allerhøjestes hellige.+ Deres rige er et evigt rige,+ og ethvert styre vil tjene og adlyde dem.’
28 Her slutter beretningen. Mine tanker gjorde mig, Daniel, meget opskræmt, og jeg blev helt bleg,* men jeg gemte det hele i mit hjerte.”