Første Mosebog

1 I begyndelsen skabte Gud himlen og jorden.+

2 Jorden var formløs og øde,* og der var mørke over vanddybet,*+ og Guds aktive kraft*+ var i bevægelse over vandene.+

3 Og Gud sagde: “Der skal være lys.” Så blev der lys.+ 4 Derefter så Gud at lyset var godt, og Gud begyndte at adskille lyset fra mørket. 5 Gud kaldte lyset Dag, men mørket kaldte han Nat.+ Og det blev aften, og det blev morgen, første dag.

6 Så sagde Gud: “Der skal være et udstrakt rum*+ mellem vandene, og det skal danne skel mellem vandene.”*+ 7 Så gik Gud i gang med at frembringe det udstrakte rum, og han adskilte vandene under det udstrakte rum fra vandene over det udstrakte rum.+ Og sådan blev det. 8 Gud kaldte det udstrakte rum Himmel. Og det blev aften, og det blev morgen, anden dag.

9 Så sagde Gud: “Vandene under himlen skal samle sig på ét sted, og det tørre land skal komme til syne.”+ Og sådan blev det. 10 Gud kaldte det tørre land Jord,+ men vandene der havde samlet sig, kaldte han Hav.+ Og Gud så at det var godt.+ 11 Så sagde Gud: “Jorden skal få græs til at spire frem; der skal være forskellige slags planter som sætter frø, og forskellige slags frugttræer som bærer frugt med kerne.” Og sådan blev det. 12 Jorden begyndte at lade græs gro frem og forskellige slags planter som sætter frø,+ og forskellige slags træer som bærer frugt med kerne. Og Gud så at det var godt. 13 Og det blev aften, og det blev morgen, tredje dag.

14 Så sagde Gud: “Der skal være lyskilder*+ på den udstrakte himmel til at sætte skel mellem dag og nat,+ og de skal markere årstider og dage og år.+ 15 De skal være lyskilder på den udstrakte himmel til at lyse på jorden.” Og sådan blev det. 16 Og Gud gik i gang med at frembringe de to store lyskilder, den største lyskilde til at herske om dagen+ og den mindste lyskilde til at herske om natten, og også stjernerne.+ 17 Altså satte Gud dem på den udstrakte himmel til at lyse på jorden 18 og til at herske om dagen og om natten og til at sætte skel mellem lys og mørke.+ Og Gud så at det var godt. 19 Og det blev aften, og det blev morgen, fjerde dag.

20 Så sagde Gud: “Vandene skal vrimle med levende væsner,* og flyvende skabninger skal flyve over jorden, hen over den udstrakte himmel.”+ 21 Og Gud skabte enhver slags af de store havdyr* og af alle de levende væsner* der vrimler i vandene, og enhver slags af alle de vingede skabninger der flyver. Og Gud så at det var godt. 22 Derefter velsignede Gud dem og sagde: “Formér jer og bliv mange og fyld havet,+ og lad de flyvende skabninger blive mange på jorden.” 23 Og det blev aften, og det blev morgen, femte dag.

24 Så sagde Gud: “Jorden skal frembringe levende væsner,* husdyr og krybende dyr* af enhver slags og vilde dyr af enhver slags.”+ Og sådan blev det. 25 Og Gud gik i gang med at frembringe vilde dyr af enhver slags og husdyr af enhver slags og krybende dyr af enhver slags. Og Gud så at det var godt.

26 Så sagde Gud: “Lad os+ frembringe mennesker i vores billede,+ så de ligner os,+ og sætte dem over havets fisk og himlens flyvende skabninger og husdyrene og hele jorden og alle krybende dyr der myldrer omkring på jorden.”+ 27 Og Gud gik i gang med at skabe mennesket i sit billede, i Guds billede skabte han det; som mand og kvinde skabte han dem.+ 28 Og Gud velsignede dem og sagde: “Få børn og bliv mange, fyld jorden+ og tag herredømmet over den,+ og hersk over+ havets fisk og himlens flyvende skabninger og alle de levende væsner der myldrer omkring på jorden.”

29 Så sagde Gud: “Jeg har givet jer alle planter der sætter frø, som er på hele jorden, og alle træer der bærer frugt med kerne. Det skal være jeres føde.+ 30 Og til alle jordens vilde dyr og alle himlens flyvende skabninger og alt levende* der myldrer omkring på jorden, har jeg givet alle grønne planter som føde.”+ Og sådan blev det.

31 Derefter så Gud alt hvad han havde frembragt, og det var virkelig godt.+ Og det blev aften, og det blev morgen, sjette dag.