Johannes
5 Efter dette indtraf en af jødernes højtider,*+ og Jesus gik op til Jerusalem. 2 Nu er der i Jerusalem ved Fåreporten+ en dam der på hebraisk kaldes Betzaʹta,* med fem søjlegange. 3 I disse lå der en mængde syge, blinde, halte og nogle med visne lemmer. 4* —— 5 Og der var en mand dér som havde levet otteogtredive år med sin sygdom. 6 Da Jesus så ham ligge dér og var klar over at han allerede havde været [syg] i lang tid,+ sagde han til ham: „Vil du gerne være rask?“+ 7 Den syge svarede ham: „Herre, jeg har ikke noget menneske til at tage mig ned i dammen når vandet oprøres; og mens jeg er på vej, stiger en anden ned før mig.“ 8 Jesus sagde til ham: „Stå op, tag din båre og gå.“+ 9 Så blev manden straks rask, og han tog sin båre og begyndte at gå.
Nu var det sabbat+ den dag. 10 Derfor begyndte jøderne at sige til manden der var blevet kureret: „Det er sabbat, og du har ikke lov til at bære+ båren.“ 11 Men han svarede dem: „Det var ham som gjorde mig rask der selv sagde til mig: ’Tag din båre og gå.’“ 12 De spurgte ham: „Hvem er det menneske som sagde til dig: ’Tag den og gå’?“ 13 Men manden der var blevet helbredt vidste ikke hvem det var, for Jesus havde trukket sig bort da der var en folkemængde på stedet.
14 Efter dette fandt Jesus ham i templet og sagde til ham: „Se, du er blevet rask. Synd ikke mere, for at der ikke skal ske noget værre med dig.“ 15 Manden gik hen og fortalte jøderne at det var Jesus som havde gjort ham rask. 16 Og på grund af dette gav jøderne sig til at forfølge Jesus,+ fordi han gjorde disse ting på sabbatten. 17 Men han svarede dem: „Min Fader er blevet ved med at arbejde til nu, og jeg bliver ved med at arbejde.“+ 18 Af den grund begyndte jøderne så at stræbe endnu mere efter at dræbe ham,+ for ikke blot brød han sabbatten, men han kaldte også Gud sin Fader+ og gjorde sig selv lig Gud.+
19 Som svar sagde Jesus* derfor videre til dem: „I sandhed, ja i sandhed siger jeg jer: Sønnen kan slet intet gøre af sig selv,* men kun hvad han ser Faderen gøre.+ For hvad denne end gør, dette gør også Sønnen på samme måde. 20 Faderen holder nemlig af Sønnen+ og viser ham alt det han selv gør, og han vil vise ham større gerninger end disse, for at I skal undre jer.+ 21 For ligesom Faderen oprejser de døde og gør dem levende,+ således gør også Sønnen dem levende som han vil.+ 22 Faderen dømmer nemlig slet ingen, men han har overgivet al dom til Sønnen,+ 23 for at alle kan ære Sønnen+ ligesom de ærer Faderen. Den der ikke ærer Sønnen, ærer ikke Faderen, som har sendt ham.+ 24 Jeg siger jer i sandhed, ja i sandhed: Den der hører mit ord og tror ham som har sendt mig, har evigt liv,+ og han kommer ikke til dom, men er gået over fra døden til livet.+
25 I sandhed, ja i sandhed siger jeg jer: Den time kommer, og den er her nu, da de døde+ skal høre Guds søns røst,+ og de der giver agt,* skal leve.+ 26 For ligesom Faderen har liv* i sig selv,+ således har han også givet Sønnen at have liv i sig selv.+ 27 Og han har givet ham bemyndigelse til at dømme,+ fordi han er Menneskesøn.+ 28 I skal ikke undre jer over dette, for den time kommer i hvilken alle de der er i mindegravene+ skal høre hans røst 29 og komme ud, de som har gjort det der er godt, til en livets opstandelse,+ de som har øvet det der er slet, til en dommens opstandelse.*+ 30 Jeg kan slet intet gøre af mig selv;* sådan som jeg hører, dømmer jeg; og den dom jeg fælder er retfærdig,+ for jeg søger ikke min egen vilje, men hans vilje+ som har sendt mig.
31 Hvis jeg alene vidner+ om mig selv, er mit vidnesbyrd ikke sandt.+ 32 Der er en anden som vidner om mig, og jeg ved at det vidnesbyrd han aflægger+ om mig er sandt. 33 I har sendt nogle til Johannes, og han har vidnet om sandheden.+ 34 Jeg tager imidlertid ikke imod vidnesbyrdet fra et menneske, men jeg siger disse ting for at I kan blive frelst.+ 35 Den mand var en brændende og lysende lampe, og en kort tid ville I gerne juble og glæde jer i hans lys.+ 36 Men jeg har det vidnesbyrd som er større end Johannes’, for de gerninger som min Fader har givet mig at fuldføre, selve de gerninger jeg gør,+ vidner om mig at Faderen har sendt mig. 37 Og Faderen som har sendt mig, har selv vidnet om mig.+ I har aldrig nogen sinde hørt hans stemme, og I har heller ikke set hans skikkelse;+ 38 og I har ikke hans ord blivende i jer, for den han har udsendt, ham tror I ikke.
39 I ransager Skrifterne,+ fordi I mener at I ved hjælp af dem vil have evigt liv; og det er netop dem som vidner om mig.+ 40 Og dog ønsker I ikke at komme til mig for at I må få liv.+ 41 Jeg tager ikke imod ære fra mennesker,+ 42 men jeg ved udmærket at I ikke har Guds kærlighed i jer.+ 43 Jeg er kommet i min Faders navn,+ men I tager ikke imod mig; hvis en anden kom i sit eget navn, ville I tage imod ham. 44 Hvordan kan I tro, når I tager imod ære+ fra hinanden og I ikke søger den ære som er fra den eneste Gud?*+ 45 I skal ikke mene at jeg vil anklage jer over for Faderen; der er én som anklager jer, Moses,+ som I har sat jeres håb til. 46 Hvis I nemlig troede Moses, ville I tro mig, for han har skrevet om mig.+ 47 Men hvis I ikke tror hans skrifter,+ hvordan vil I så tro mine udtalelser?“