Johannes

10 „Jeg siger jer i sandhed, ja i sandhed: Den der ikke går ind i fårefolden gennem døren,+ men klatrer over et andet sted, han er en tyv og en røver.+ 2 Men den der går ind gennem døren+ er fårenes hyrde.+ 3 Ham lukker dørvogteren+ op for, og fårene+ hører hans stemme, og han kalder sine egne får ved navn og fører dem ud. 4 Når han har fået alle sine egne ud, går han foran dem, og fårene følger+ ham, for de kender hans stemme.+ 5 En fremmed vil de ikke følge, men de vil tværtimod flygte fra ham,+ for de kender ikke de fremmedes stemme.“+ 6 Denne sammenligning fremholdt Jesus for dem; men de vidste ikke hvad det han sagde til dem betød.+

7 Derfor sagde Jesus igen: „Jeg siger jer i sandhed, ja i sandhed: Jeg er fårenes dør.+ 8 Alle de som er kommet i stedet for mig er tyve og røvere;+ men fårene har ikke hørt på dem.+ 9 Jeg er døren;+ den der går ind gennem mig vil blive frelst, og han vil gå ind og ud og finde græsning.+ 10 Tyven+ kommer kun for at stjæle og slagte og ødelægge.+ Jeg er kommet for at de kan have liv og kan have det i overflod. 11 Jeg er den rigtige hyrde;+ den rigtige hyrde sætter sin sjæl til for fårene.+ 12 Den lejede mand,+ som ikke er hyrde og som fårene ikke tilhører, ser ulven komme og forlader fårene og flygter — og ulven røver dem og spreder dem+ — 13 for han er en lejet mand+ og bekymrer sig ikke om fårene.+ 14 Jeg er den rigtige* hyrde, og jeg kender mine får,+ og mine får kender mig,+ 15 ligesom Faderen kender mig og jeg kender Faderen;+ og jeg sætter min sjæl* til for fårene.+

16 Og jeg har andre får,+ som ikke hører til denne fold;+ dem bør jeg også føre,* og de vil høre min stemme,+ og de vil blive én hjord, én hyrde.+ 17 Derfor elsker Faderen mig,+ fordi jeg sætter min sjæl til,+ for at jeg kan modtage den igen. 18 Ingen har taget* den fra mig, men jeg sætter den til af mig selv. Jeg har bemyndigelse til at sætte den til, og jeg har bemyndigelse til at modtage den igen.+ Budet+ herom har jeg modtaget fra min Fader.“

19 Igen blev der splid+ blandt jøderne på grund af disse ord. 20 Mange af dem sagde: „Han har en dæmon+ og han er vanvittig. Hvorfor hører I på ham?“ 21 Andre sagde: „Dette er ikke udtalelser af en dæmonbesat. En dæmon kan ikke åbne blindes øjne, vel?“

22 På den tid fandt indvielseshøjtiden* sted i Jerusalem. Det var vinter, 23 og Jesus gik omkring i templet, i Salomons Søjlegang.+ 24 Så slog jøderne kreds om ham og sagde til ham: „Hvor længe vil du holde vore sjæle i spænding? Hvis du er Messias,+ så sig os det rent ud.“+ 25 Jesus svarede dem: „Jeg har sagt jer det, og dog tror I ikke. De gerninger jeg gør i min Faders navn, de vidner om mig.+ 26 Men I tror ikke, for I hører ikke til mine får.+ 27 Mine får+ hører min stemme, og jeg kender dem, og de følger mig.+ 28 Og jeg giver dem evigt liv,+ og de skal aldrig i evighed gå til grunde,+ og ingen skal rive dem ud af min hånd.+ 29 Det min Fader+ har givet mig, er større end alle andre ting,*+ og ingen kan rive dem ud af Faderens hånd.+ 30 Jeg og Faderen er ét.“*+

31 Igen tog jøderne sten op for at stene ham.+ 32 Jesus svarede dem: „Jeg har vist jer mange smukke gerninger fra Faderen. For hvilken af disse gerninger er det I stener mig?“ 33 Jøderne svarede ham: „Vi stener dig ikke for en smuk gerning men for [guds]bespottelse,+ ja fordi du, som er et menneske, gør dig selv til en gud.“+ 34 Jesus svarede dem: „Står der ikke skrevet i jeres lov:+ ’Jeg har sagt: „I er guder“’?*+ 35 Når han har kaldt dem som Guds ord var rettet imod,* for ’guder’,+ og Skriften kan ikke gøres ugyldig,+ 36 [hvorfor] siger I så til mig* som Faderen har helliget og sendt til verden: ’Du spotter [Gud],’ fordi jeg sagde: Jeg er Guds søn?+ 37 Hvis jeg ikke gør min Faders gerninger,+ så tro mig ikke. 38 Men hvis jeg gør dem, så tro gerningerne,+ selv om I ikke tror mig, så I må blive klar over og fortsat være klar over at Faderen er i samhørighed med mig og jeg er i samhørighed med Faderen.“+ 39 Så prøvede de igen at pågribe ham;+ men han slap uden for deres rækkevidde.+

40 Så gik han igen over på den anden side af Jordan til det sted hvor Johannes først havde døbt,+ og han blev dér. 41 Og mange kom til ham, og de sagde: „Johannes gjorde ganske vist ikke noget tegn, men alt hvad Johannes sagde om denne mand var sandt.“+ 42 Og mange fik tro på ham dér.+