En åbenbaring til Johannes
7 Efter dette så jeg fire engle stå ved jordens fire hjørner og holde jordens fire vinde tilbage så ingen vind kunne blæse på jorden eller på havet eller på noget træ. 2 Og jeg så en anden engel stige op fra solopgangen,* og med sig havde han et seglstempel fra den levende Gud. Han råbte med høj stemme til de fire engle der havde fået magt til at skade jorden og havet: 3 “Gør ikke jorden eller havet eller træerne skade før vi har beseglet+ vores Guds trælle på deres pander.”+
4 Og jeg hørte tallet på dem der blev beseglet. Der var 144.000,+ og de kom fra alle Israels stammer:+
5 Fra Judas stamme 12.000 beseglede;
fra Rubens stamme 12.000;
fra Gads stamme 12.000;
6 fra Ashers stamme 12.000;
fra Naftalis stamme 12.000;
fra Manasses+ stamme 12.000;
7 fra Simeons stamme 12.000;
fra Levis stamme 12.000;
fra Issakars stamme 12.000;
8 fra Zebulons stamme 12.000;
fra Josefs stamme 12.000;
fra Benjamins stamme 12.000 beseglede.
9 Derefter så jeg en stor skare som ingen kunne tælle – mennesker fra alle nationer, stammer, folk og sprog.+ De stod foran tronen og foran Lammet, klædt i lange, hvide klæder,+ og de havde palmegrene i hænderne.+ 10 Og de bliver ved med højt at råbe: “Vores Gud, som sidder på tronen,+ og Lammet har givet os frelsen.”+
11 Alle englene stod rundt om tronen og rundt om de ældste+ og de fire levende skabninger, og de kastede sig ned foran tronen og tilbad Gud 12 og sagde: “Amen! Al lovprisning, herlighed, visdom, tak, ære, magt og styrke tilhører vores Gud i al evighed.+ Amen.”
13 Det fik en af de ældste til at sige til mig: “Hvem er de der er klædt i lange, hvide klæder,+ og hvor er de kommet fra?” 14 Straks sagde jeg til ham: “Min herre, det er dig der ved det.” Så sagde han til mig: “Det er dem der kommer ud af den store trængsel.*+ De har vasket deres klæder og gjort dem hvide i Lammets blod.+ 15 Derfor står de foran Guds trone, og de udfører hellig tjeneste for ham dag og nat i hans tempel. Og Han der sidder på tronen,+ vil slå sit telt op over dem.+ 16 De vil ikke længere sulte eller tørste, og hverken solen eller nogen anden brændende hede+ vil plage dem, 17 for Lammet,+ som er i midten hvor tronen er, vil være hyrde for dem+ og lede dem til kilder med livets vand.+ Og Gud vil tørre hver tåre af deres øjne.”+