1. Mosebog

1 I begyndelsen*+ skabte+ Gud*+ himmelen og jorden.+

2 Jorden var dengang formløs og øde og der var mørke over dybet;*+ og Guds virksomme kraft* var i bevægelse frem og tilbage+ over vandene.+

3 Da sagde* Gud:+ „Lad der blive lys.“ Så blev der lys.+ 4 Derpå så Gud at lyset var godt, og Gud satte skel mellem lyset og mørket.+ 5 Og Gud kaldte herefter lyset Dag,+ men mørket kaldte han Nat.+ Og det blev aften og det blev morgen, første dag.

6 Og Gud sagde videre: „Lad der blive et udstrakt [rum]+ midt i vandene, og lad det danne skel mellem vandene [det ene sted] og vandene [det andet sted].“+ 7 Så gik Gud i gang med at frembringe det udstrakte [rum] og at sætte skel mellem vandene der skulle være under det udstrakte [rum] og vandene der skulle være over det udstrakte [rum].+ Og således blev det. 8 Og Gud kaldte herefter det udstrakte [rum] Himmel.+ Og det blev aften og det blev morgen, anden dag.

9 Og Gud sagde videre: „Lad vandene under himmelen samle sig på ét sted og lad det tørre land komme til syne.“+ Og således blev det. 10 Og Gud kaldte herefter det tørre land Jord,+ men samlingen af vandene kaldte han Hav.+ Og Gud så at [det var] godt.+ 11 Og Gud sagde videre: „Lad jorden få græs til at gro frem, planter der bærer frø,+ frugttræer der bærer frugt med frøene indeni,+ efter deres arter*+ — på jorden.“ Og således blev det: 12 Jorden lod græs vokse frem, planter der bærer frø efter deres arter+ og træer der bærer frugt med frøene indeni, efter deres arter.+ Og Gud så at [det var] godt. 13 Og det blev aften og det blev morgen, tredje dag.

14 Og Gud sagde videre: „Lad der komme lysgivere på den udstrakte himmel til at sætte skel mellem dagen og natten;+ og de skal tjene til tegn og til afmærkning af årstider og til afmærkning af dage og år.+ 15 Og de skal tjene som lysgivere på den udstrakte himmel til at lyse på jorden.“+ Og således blev det: 16 Og Gud gik i gang med at frembringe* de to store lysgivere, den største lysgiver til at have herredømme over dagen, og den mindste lysgiver til at have herredømme over natten, samt stjernerne.+ 17 Således satte Gud dem på den udstrakte himmel til at lyse på jorden+ 18 og til at herske om dagen og om natten og til at sætte skel mellem lyset og mørket.+ Og Gud så at [det var] godt.+ 19 Og det blev aften og det blev morgen, fjerde dag.

20 Og Gud sagde videre: „Lad vandene vrimle med en vrimmel af levende sjæle*+ og lad flyvende skabninger flyve over jorden, hen over den udstrakte himmel.“+ 21 Og Gud gik i gang med at skabe* de store havuhyrer+ og hver levende sjæl* af dem der myldrer omkring+ [og] som vandene lod vrimle frem efter deres arter, og hver vinget flyvende skabning efter sin art.+ Og Gud så at [det var] godt. 22 Derpå velsignede Gud dem idet han sagde: „Bliv frugtbare og talrige og fyld vandene i havene,+ og lad de flyvende skabninger blive talrige på jorden.“ 23 Og det blev aften og det blev morgen, femte dag.

24 Og Gud sagde videre: „Lad jorden+ få levende sjæle til at fremkomme efter deres arter, husdyr*+ og myldrende smådyr+ og jordens vilde dyr*+ efter deres arter.“ Og således blev det. 25 Og Gud gik i gang med at frembringe jordens vilde dyr efter deres arter og husdyrene efter deres arter og alle jordens myldrende smådyr efter deres arter.+ Og Gud så at [det var] godt.

26 Og Gud* sagde videre: „Lad os+ frembringe* mennesker* i vort billede,*+ så de ligner os,+ og lad dem råde over havets fisk og himmelens flyvende skabninger og husdyrene og hele jorden og alle smådyr der myldrer omkring på jorden.“+ 27 Og Gud gik i gang med at skabe mennesket i sit billede, i Guds billede skabte han det;+ som mand og kvinde skabte han dem.+ 28 Og Gud velsignede+ dem, og Gud sagde til dem: „Bliv frugtbare+ og talrige og fyld jorden og underlæg+ jer den, og råd over+ havets fisk og himmelens flyvende skabninger og hver levende skabning af dem der myldrer omkring* på jorden.“

29 Og Gud sagde videre: „Se,* jeg har givet jer alle frøbærende planter som er på hele jordens flade, og hvert træ hvorpå der er træfrugter med frø i.+ Jer skal det tjene til føde.+ 30 Og alle jordens vilde dyr og alle himmelens flyvende skabninger og alt hvad der myldrer omkring på jorden [og] hvori der er liv som en sjæl,* har jeg givet alle grønne planter til føde.“+ Og således blev det.

31 Derpå så Gud alt hvad han havde frembragt, og se, [det var] virkelig godt.+ Og det blev aften og det blev morgen, sjette dag.*