Ifølge Johannes
10 “Jeg siger jer som sandt er: Den der ikke går ind i fårefolden gennem døren, men klatrer ind et andet sted, han er en tyv og en røver.+ 2 Men den der går ind gennem døren, er fårenes hyrde.+ 3 Ham lukker dørvogteren op for,+ og fårene lytter til hans stemme.+ Han kalder sine egne får ved navn og fører dem ud. 4 Når han har ført alle sine får ud, går han foran dem, og de følger ham, for de kender hans stemme. 5 De vil aldrig følge en fremmed, men de vil flygte fra ham, for de kender ikke hans stemme.”+ 6 Jesus fortalte dem denne sammenligning, men de forstod ikke det han sagde.
7 Derfor sagde Jesus igen: “Jeg siger jer som sandt er: Jeg er den dør fårene går gennem.+ 8 Alle der er kommet og har givet sig ud for at være mig, er tyve og røvere, men fårene har ikke hørt på dem. 9 Jeg er døren. Den der går ind gennem mig, vil blive frelst, og han vil gå ind og ud og finde græsgange.+ 10 Tyven kommer kun for at stjæle og dræbe og ødelægge.+ Jeg er kommet for at de kan have liv og have det i overflod. 11 Jeg er den rigtige* hyrde.+ Den rigtige hyrde giver sit liv for fårene.+ 12 Den lejede mand, som ikke er hyrde, og som fårene ikke tilhører, ser ulven komme og forlader fårene og flygter – og ulven går på rov og spreder dem – 13 for han er en lejet mand og bekymrer sig ikke om fårene. 14 Jeg er den rigtige hyrde. Jeg kender mine får, og mine får kender mig,+ 15 ligesom Faren kender mig og jeg kender Faren,+ og jeg giver mit liv for fårene.+
16 Og jeg har andre får, som ikke hører til denne fold.+ Dem skal jeg også føre, og de vil høre min stemme, og de vil blive én hjord under én hyrde.+ 17 Faren elsker mig+ fordi jeg giver mit liv+ så jeg kan modtage det igen. 18 Ingen tager det fra mig, men jeg giver det på eget initiativ. Jeg har myndighed til at give mit liv, og jeg har myndighed til at modtage det igen.+ Den befaling har jeg fået af min Far.”
19 På grund af det Jesus havde sagt, opstod der igen uenighed mellem jøderne.+ 20 Mange af dem sagde: “Han er dæmonbesat, og han er vanvittig.+ Hvorfor hører I på ham?” 21 Andre sagde: “En dæmonbesat ville aldrig tale sådan. Kan en dæmon måske åbne blindes øjne?”
22 På den tid holdt man indvielseshøjtiden i Jerusalem. Det var vinter, 23 og Jesus gik omkring i templet, i Salomons Søjlegang.+ 24 Så omringede jøderne ham og sagde til ham: “Hvor længe vil du holde os hen? Hvis du er Kristus, så sig det ligeud.” 25 Jesus svarede dem: “Jeg har fortalt jer det, og alligevel tror I ikke. De gerninger jeg gør i min Fars navn, vidner om mig.+ 26 Men I tror ikke, for I er ikke mine får.+ 27 Mine får hører min stemme, og jeg kender dem, og de følger mig.+ 28 Jeg giver dem evigt liv,+ og de vil aldrig blive tilintetgjort, og ingen skal rive dem ud af min hånd.+ 29 Det min Far har givet mig, er større end alle andre ting, og ingen kan rive dem ud af Farens hånd.+ 30 Jeg og Faren er ét.”+
31 Igen samlede jøderne sten op for at stene ham.+ 32 Jesus sagde til dem: “Jeg har gjort mange gode gerninger som Faren har bedt mig om. Hvilken en af dem stener I mig for?” 33 Jøderne svarede ham: “Vi stener dig ikke for en god gerning, men for blasfemi+ fordi du, selvom du er et menneske, gør dig selv til en gud.” 34 Jesus svarede dem: “Står der ikke i jeres Lov: ‘Jeg har sagt: “I er guder”’?+ 35 Når Gud har kaldt dem som hans ord fordømte,* for ‘guder’+ – og skriftstedet kan ikke gøres ugyldigt – 36 hvordan kan I så sige til mig* som Faren har helliget og sendt til verden: ‘Du taler blasfemisk’ fordi jeg sagde: ‘Jeg er Guds Søn’?+ 37 Hvis jeg ikke gør de gerninger min Far ønsker, skal I ikke tro på mig. 38 Men hvis jeg gør gerningerne, så tro på grund af dem,+ selvom I ikke tror på mig, så I kan blive klar over og fortsat være klar over at Faren er nært forbundet med mig og jeg er nært forbundet med Faren.”+ 39 Så forsøgte de igen at få fat på ham, men han slap fra dem.+
40 Og han tog igen over på den anden side af Jordanfloden til det sted hvor Johannes først havde døbt,+ og der blev han. 41 Mange kom til ham og sagde: “Johannes udførte ikke et eneste mirakel,* men alt hvad han sagde om denne mand, var rigtigt.”+ 42 Og mange fik tro på Jesus dér.