Efeserne
5 Bliv derfor Guds efterlignere,+ som elskede børn, 2 og fortsæt med at vandre i kærlighed,+ ligesom Messias også elskede jer+ og gav sig selv hen for jer som en offergave+ og et slagtoffer til Gud, som en vellugtende duft.+
3 Lad utugt+ og urenhed af enhver art eller havesyge*+ end ikke nævnes iblandt jer,+ sådan som det sømmer sig for hellige;+ 4 heller ikke skammelig adfærd+ eller tåbelig tale eller sjofel+ skæmten, ting som ikke er passende, men hellere taksigelse.+ 5 For I ved dette og er selv klar over at ingen utugtig+ eller uren eller havesyg+ — hvilket vil sige en afgudsdyrker — har nogen arv i Messias’ og Guds* rige.+
6 Lad ingen bedrage jer med tomme ord,+ for på grund af de førnævnte ting* kommer Guds vrede over ulydighedens sønner.+ 7 Bliv derfor ikke parthavere med dem;+ 8 for I var engang mørke,+ men nu er I lys+ i forbindelse med Herren. Fortsæt med at vandre som lysets børn, 9 for lysets frugt består af al slags godhed og retfærdighed og sandhed.+ 10 Bliv ved med at forvisse jer om hvad der er velbehageligt for Herren;+ 11 og hold op med at være meddelagtige+ i de ufrugtbare gerninger som hører mørket til,+ men afslør+ [dem]* endog hellere, 12 for det der sker i det skjulte som følge af dem er skammeligt endog at nævne.+ 13 Men alt det som afsløres,+ bliver gjort kendt af lyset, for alt hvad der gøres kendt+ er lys. 14 Derfor siger han:* „Vågn op,+ du som sover, og stå op fra de døde,+ og Messias vil lyse+ for dig.“
15 Se derfor nøje til hvordan I vandrer,+ at det ikke er som uvise men som vise, 16 idet I køber jer den belejlige tid,+ fordi dagene er onde.+ 17 Ophør derfor med at være ufornuftige, men bliv ved med at forstå+ hvad Jehovas* vilje+ er. 18 Og drik jer ikke fulde+ i vin; det fører til udsvævelser;+ men bliv fortsat fyldt med ånd,+ 19 idet I taler til hinanden med salmer+ og lovsange+ til Gud og åndelige sange, og i jeres hjerte synger+ og spiller+ for Jehova,* 20 mens I altid i vor Herre Jesu Kristi navn takker vor Gud og Fader* for alt.+
21 I skal underordne jer hinanden+ i Kristi frygt. 22 Lad hustruerne underordne sig deres mænd+ som under Herren, 23 for en mand er sin hustrus hoved,+ ligesom Messias er menighedens hoved,+ idet han er [dette] legemes frelser. 24 Ja, ligesom menigheden underordner sig Messias, således må hustruerne også underordne sig deres mænd i alt.+ 25 I mænd, elsk fortsat jeres hustruer,+ ligesom Messias også elskede menigheden og gav sig selv hen for den,+ 26 for at han kunne hellige den,+ idet han rensede den med vandbadet ved hjælp af ordet,+ 27 for at han kunne fremstille menigheden for sig i dens pragt,+ uden at den havde en plet eller rynke eller noget sådant, men så den kunne være hellig og dadelfri.+
28 Således bør mændene elske deres hustruer som deres egne legemer. Den der elsker sin hustru, elsker sig selv, 29 for ingen har jo nogen sinde hadet sit eget kød, men han giver det føde og plejer det,+ ligesom også Messias [plejer] menigheden, 30 for vi er lemmer på hans legeme.+ 31 „Af denne grund vil en mand forlade sin fader og moder og holde sig til sin hustru, og de to skal blive ét kød.“+ 32 Denne hellige hemmelighed+ er stor. Nu taler jeg om Kristus og menigheden.+ 33 Dog, lad også hver enkelt af jer elske sin hustru+ som sig selv; men hustruen skal have dyb respekt+ for sin mand.