Ifølge Lukas
2 I de dage befalede kejser Augustus at indbyggerne i hele riget skulle registreres. 2 (Denne første registrering+ fandt sted da Kvirinius var statholder i Syrien). 3 Og alle tog afsted, hver til sin by, for at blive registreret. 4 Josef,+ der nedstammede fra David, tog naturligvis også afsted fra Galilæa, fra byen Nazaret, op til Judæa, til Davids by, som hedder Betlehem.+ 5 Han tog afsted for at blive registreret sammen med Maria, der som lovet var blevet gift med ham+ og nu var højgravid.+ 6 Mens de var dér, kom tiden hvor hun skulle føde. 7 Og hun fødte en dreng, sin førstefødte,+ og hun pakkede ham ind i tøjstrimler og lagde ham i en krybbe,+ for der var ikke plads til dem på overnatningsstedet.
8 I det samme område var der også hyrder som levede udendørs og holdt vagt over deres hjord om natten. 9 Pludselig stod Jehovas engel foran dem, og Jehovas herlighed strålede omkring dem, og de blev meget bange. 10 Men englen sagde til dem: “I skal ikke være bange, for jeg er kommet for at fortælle jer en god nyhed om en stor glæde som hele folket vil få del i. 11 I Davids by+ er der nemlig i dag født jer en frelser,+ som er Kristus, Herren.+ 12 Og sådan kan I kende ham: I vil finde et spædbarn der er pakket ind i tøjstrimler og ligger i en krybbe.” 13 Pludselig var der sammen med englen en himmelsk hærskare,*+ og de lovpriste Gud og sagde: 14 “Ære til Gud i det højeste, og på jorden fred+ blandt mennesker som han godkender.”
15 Da englene havde forladt dem og var vendt tilbage til himlen, sagde hyrderne til hinanden: “Lad os med det samme gå ind til Betlehem og se hvad der er sket, det som Jehova har fortalt os om.” 16 Og de skyndte sig afsted og fandt både Maria og Josef og spædbarnet som lå i krybben. 17 Da de så det, fortalte de hvad de havde fået at vide om barnet. 18 Og alle der hørte det hyrderne fortalte, undrede sig, 19 men Maria gemte alle disse udtalelser i sit hjerte og tænkte dybt over dem.+ 20 På vej tilbage takkede og lovpriste hyrderne Gud for alt hvad de havde hørt og set, sådan som det var blevet dem fortalt.
21 Otte dage senere skulle han omskæres,+ og han fik navnet Jesus, det navn englen havde givet ham før han blev undfanget.+
22 Og da tiden kom til at de skulle rense sig ifølge Moses’ Lov,+ tog de ham med op til Jerusalem for at vise ham frem for Jehova, 23 sådan som der står skrevet i Jehovas Lov: “Enhver førstefødt dreng* skal kaldes hellig for Jehova.”+ 24 Og de bragte et offer i overensstemmelse med det der er sagt i Jehovas Lov, nemlig “et par turtelduer eller to dueunger”.+
25 I Jerusalem var der en retfærdig mand der hed Simeon. Han tjente Gud helhjertet og ventede på at Gud ville give Israel trøst,+ og hellig ånd var over ham. 26 Desuden havde Gud ved den hellige ånd åbenbaret for ham at han ikke skulle dø før han havde set Jehovas Salvede.+ 27 Under åndens ledelse kom han nu ind i templet, og da forældrene kom ind med den lille dreng Jesus for at gøre hvad Loven krævede,+ 28 tog han barnet i sine arme, lovpriste Gud og sagde: 29 “Suveræne Herre, nu kan din tjener dø i fred+ sådan som du har sagt, 30 for mine øjne har set den der vil bringe frelse,*+ 31 den som du har sendt, og som alle folkeslagene nu kan se,+ 32 et lys+ der skal fjerne sløret fra nationerne+ og være til ære for dit folk, Israel.” 33 Og barnets far og mor blev ved med at undre sig over de ting der blev sagt om ham. 34 Simeon velsignede dem og sagde til Maria, barnets mor: “På grund af dette barn vil mange i Israel falde,+ og andre vil blive rejst op,+ og han vil blive et tegn som bliver modsagt+ 35 (ja, et langt sværd skal gennembore dig)+ for at mange hjerters tanker kan blive afsløret.”
36 Anna, en ældre profetinde som var datter af Fanuel og fra Ashers stamme, var også i templet. Hun havde været gift i syv år. 37 Nu var hun enke, 84 år gammel, og hun var aldrig væk fra templet, hvor hun nat og dag tilbad Gud med faste og bønner. 38 Netop på det tidspunkt kom hun hen og begyndte at takke Gud og tale om barnet til alle der ventede på Jerusalems befrielse.+
39 Da de havde gjort alt det de skulle ifølge Jehovas Lov,+ vendte de tilbage til Galilæa til deres egen by, Nazaret.+ 40 Drengen voksede og blev stærk. Han blev fyldt med visdom, og han havde fortsat Guds godkendelse.+
41 Hvert år plejede hans forældre at tage til Jerusalem til påskehøjtiden.+ 42 Og da han var 12 år, tog de derop som det var tradition ved højtiden.+ 43 Da højtiden var slut og de var på vej hjem, blev Jesus tilbage i Jerusalem uden at hans forældre lagde mærke til det. 44 De troede at han var i den gruppe de fulgtes med, så de rejste en hel dag før de begyndte at lede efter ham blandt slægtninge og bekendte. 45 Men da de ikke fandt ham, tog de tilbage til Jerusalem og ledte omhyggeligt efter ham. 46 Endelig, efter tre dage, fandt de ham i templet, hvor han sad midt blandt lærerne og lyttede til dem og stillede dem spørgsmål. 47 Alle der hørte ham, var forbavset over hans forståelse og hans svar.+ 48 Da hans forældre fik øje på ham, blev de overraskede, og hans mor sagde til ham: “Jamen, barn dog, hvorfor har du behandlet os på den måde? Din far og jeg har desperat ledt efter dig.” 49 Men han sagde til dem: “Hvorfor ledte I efter mig? Vidste I ikke at jeg måtte være i min Fars hus?”+ 50 De forstod dog ikke hvad han sagde til dem.
51 Så fulgte han med dem ned og tog tilbage til Nazaret, og han fortsatte med at adlyde dem.+ Og hans mor gemte omhyggeligt alle disse udtalelser i sit hjerte.+ 52 Jesus voksede op og fik endnu større visdom, og han blev mere og mere vellidt af Gud og mennesker.