Til efeserne
5 I skal derfor efterligne Gud+ som elskede børn 2 og blive ved med at vise kærlighed,+ ligesom Kristus også elskede os+ og ofrede sig for os da han bragte sig selv som en offergave, et slagtoffer,+ og blev en duft der var behagelig for Gud.+
3 Seksuel umoral, urenhed og begærlighed af enhver art er noget der slet ikke bør nævnes hos jer,+ for det hører ikke hjemme blandt mennesker der er hellige.+ 4 Hold jer også fra skamløs opførsel, tåbelig snak og sjofle vittigheder+ – ting som slet ikke er passende. I skal hellere sige Gud tak.+ 5 I ved jo, og I forstår fuldt ud, at ingen der lever umoralsk+ eller er uren eller begærlig+ – hvilket svarer til at dyrke afguder – har nogen andel i Kristus’ og Guds rige.+
6 Lad ingen føre jer bag lyset med tomme ord, for på grund af de ting jeg har nævnt, kommer Guds vrede over de ulydige. 7 Derfor skal I ikke have noget med dem at gøre. 8 Der var engang hvor I levede i mørke, men nu er I i lyset+ fordi I tilhører Herren.+ I skal derfor blive ved med at leve som børn af lyset, 9 for lysets frugt består af al slags godhed foruden retfærdighed og sandhed.+ 10 Bliv ved med at forsikre jer om at det I gør, er noget Herren kan godkende,+ 11 og hold op med at deltage i de nedbrydende handlinger der hører til i mørket.+ I skal hellere afsløre sandheden om dem. 12 Man må jo skamme sig over bare at nævne det som den slags mennesker foretager sig i det skjulte. 13 Men alle disse ting bliver afsløret når de kommer frem i lyset, for lyset afslører hvordan tingene i virkeligheden er.+ 14 Derfor siges der:* “Vågn op, du som sover! Stå op fra de døde,+ og lad Kristus lyse på dig.”+
15 Af den grund må I passe omhyggeligt på hvordan I lever, at det ikke er som uvise men som vise mennesker. 16 Brug jeres tid klogt,+ for dagene er onde. 17 I betragtning af det skal I holde op med at opføre jer ufornuftigt. Prøv hele tiden at forstå hvad der er Jehovas vilje.+ 18 Og drik jer ikke fulde i vin,+ for det fører til udskejelser. I stedet skal I blive ved med at lade jer fylde af Guds ånd. 19 Når I taler sammen, skal I opmuntre hinanden* med salmer, lovprisning til Gud og åndelige sange. Syng+ og spil+ for Jehova af hele jeres hjerte+ 20 mens I altid takker+ vores Gud og Far* for alle ting i Herren Jesus Kristus’ navn.+
21 I skal underordne jer hinanden+ af respekt for Kristus. 22 En gift kvinde skal underordne sig sin ægtemand+ ligesom hun underordner sig Herren, 23 for en ægtemand er hoved for sin hustru,+ ligesom Kristus er hoved for menigheden,+ der er hans krop, og som han er frelser for. 24 Ja, ligesom menigheden underordner sig Kristus, skal gifte kvinder underordne sig deres mænd i alle ting. 25 Og I ægtemænd, I skal blive ved med at elske jeres hustruer,+ ligesom Kristus elskede menigheden og ofrede sig selv for den+ 26 for at han kunne gøre den hellig. Han rensede den ved at vaske den i Guds ords vand+ 27 så han kunne føre menigheden frem for sig i al dens pragt, uden nogen som helst plet eller rynke,+ hellig, helt uden fejl og mangler.+
28 På samme måde skal en ægtemand elske sin hustru som sin egen krop. En mand der elsker sin hustru, elsker sig selv. 29 Ingen mand har jo nogensinde hadet sin egen krop, men han giver den mad og passer godt på den, ligesom Kristus gør når det gælder menigheden, 30 fordi vi er lemmer på hans krop.+ 31 “Af den grund vil en mand forlade sin far og mor og holde sig til sin hustru, og de to skal være ét.”*+ 32 Denne hellige hemmelighed+ er stor. Her taler jeg om Kristus og menigheden.+ 33 Og når det gælder jer: Hver mand skal elske sin hustru+ som sig selv, og hustruen skal have dyb respekt for sin mand.+