1. Peter
3 På samme måde+ skal I hustruer underordne+ jer jeres egne mænd, for at de af dem som ikke er lydige+ mod ordet, kan vindes*+ uden ord* ved [deres] hustruers adfærd+ 2 efter at have været øjenvidner til jeres rene adfærd+ og dybe respekt. 3 Lad ikke jeres prydelse være det udvendige, håret I fletter,+ guldsmykkerne I tager på+ eller yderklæderne I bærer, 4 men lad det være hjertets skjulte menneske,+ med den stille og milde ånds+ uforgængelige [klædedragt],+ der er af stor værdi i Guds øjne. 5 For således plejede også tidligere de hellige kvinder* som håbede på Gud, at pryde sig, idet de underordnede sig deres egne mænd, 6 ligesom Sara plejede at adlyde Abraham, idet hun kaldte ham „herre“.+ Og I er blevet hendes børn, hvis I altså bliver ved med at gøre det gode uden at frygte noget som kunne skræmme.+
7 I mænd skal på samme måde+ leve sammen med dem i overensstemmelse med kundskab,+ idet I viser dem ære+ som det svagere kar, det kvindelige, da I også er arvinger+ sammen med dem til den ufortjente gave som livet er, for at jeres bønner ikke skal blive hindret.+
8 Og endelig skal I alle være enssindede,+ idet I viser medfølelse,* nærer broderlig hengivenhed, har inderlig medlidenhed,+ er ydmyge af sind,+ 9 ikke gengælder skade med skade+ eller skældsord med skældsord,+ men tværtimod velsigner,+ for hertil blev I kaldet, så I kan arve velsignelse.
10 For „lad den der vil elske livet og se gode dage,+ holde sin tunge+ fra ondt og [sine] læber fra at tale svig,+ 11 og lad ham vende sig fra ondt+ og gøre godt; lad ham søge fred og jage efter den.+ 12 For Jehovas* øjne+ hviler på de retfærdige, og hans ører lytter til deres bøn;+ men Jehovas* ansigt er imod dem der gør onde ting.“+
13 Og hvem er der som kan skade jer hvis I bliver nidkære for det gode?+ 14 Men selv om I også skulle lide for retfærdigheds skyld er I lykkelige.+ Og det de frygter, må I ikke frygte,+ og bliv heller ikke foruroliget.+ 15 Men I skal hellige Messias som Herre* i jeres hjerter,+ idet I altid er rede til at forsvare jer+ over for enhver som kræver jer til regnskab for det håb der er i jer, men gør det med mildhed+ og dyb respekt.*
16 Bevar en god samvittighed,+ så de der taler krænkende om jeres gode adfærd i forbindelse med Kristus, må blive til skamme+ med hensyn til det I bagtales for.+ 17 Det er nemlig bedre at lide fordi man gør det gode,+ hvis det er det Guds vilje vil, end fordi man gør det onde.+ 18 Selv Kristus døde jo én gang for alle for [vore] synders skyld,+ en retfærdig for uretfærdige,+ for at han kunne føre jer til Gud,+ idet han blev overgivet til døden i kødet,+ men blev gjort levende i ånden.+ 19 I denne [tilstand] tog han også hen og forkyndte* for ånderne der var i fængsel,+ 20 dem som havde været ulydige+ dengang Guds tålmodighed+ ventede i Noas dage, mens arken blev bygget;+ i den blev nogle få, det vil sige otte sjæle, bragt sikkert igennem vandet.+
21 Det som svarer hertil,* nemlig dåb (ikke fjernelse af kødets snavs, men en anmodning til Gud om en god samvittighed),+ frelser nu også jer+ gennem Jesu Kristi opstandelse.+ 22 Han er ved Guds højre hånd,+ for han tog bort til himmelen, og engle+ og myndigheder og magter blev underlagt ham.+